Vildtforvaltningsrådet får snart et nyt medlem, hvis det står til Bæredygtigt Landbrug.

Foreningens direktør Hans Aarestrup har netop bedt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) om at optage BL i rådet. Det skyldes ikke mindst et nyligt forslag, som Vildtforvaltningsrådet har sendt til ministeren vedr. fremtidens hjortevildtforvaltning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Der er tale om intet mindre end et indgreb i den private ejendomsret,

Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug

- Forslaget indskrænker jagtretten, fordi man sætter arealbegrænsning på. Det kan give store problemer for landmænd, som får spist deres afgrøder, og der er tale om intet mindre end et indgreb i den private ejendomsret, fortæller BL's formand Flemming Fuglede Jørgensen.

Landbrug & Fødevarer er i forvejen repræsenteret i Vildtforvaltningsrådet med to pladser, men den ene plads bør ifølge Flemming Fuglede tilgå Bæredygtigt Lamdbrug, hvis medlemmer i dag dyrker hovedparten af det danske land- og skovbrugsområde.

- Med Landbrug & Fødevarers ageren i denne sag - hvor de slår til lyd for øget registrering og begrænsning - er det på tide, at der kommer mere faglighed ind i Vildtforvaltningsrådet, lyder det fra Bæredygtigt Landbrugs formand.

BL’s næstformand Peter Rosendal mener ikke, at Vildtforvaltningsrådet formår at løfte sin opgave:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man tillader, at bestanden af hjortevildt vokser til stor ulempe for især mindre landbrug med en placering op ad store skovområder - uden at give jordejeren mulighed for at afskyde de dyr, der forvolder skade. Samtidig anbefaler man her noget, der er decideret grundlovsstridigt. Det virker, som om Vildtforvaltningsrådet er blevet mere et politisk end et rådgivende organ. Seriøsiteten i arbejdet skal højnes, og det vil vi gerne medvirke til, siger Peter Rosendal.