Den foreløbige Novana- rapport fra Aarhus Universitet viser et fald i kvælstofudlednigen langs kysterne fra 2015 til 2016, da 2015 var et år med meget stor udledning grundet de store regnmænger. Bæredygtigt Landbrug er slet ikke overraskede og forventer et højt tal for 2017.

- Kun ét år i hele Danmarkshistorien var vådere end 2015, og derfor faldt udledningen selvfølgelig i det noget tørrere år 2016. Til gengæld kan vi også allerede nu sige, at det igen går den anden vej, når vi næste år ser tallene for 2017, for sidste år var igen meget vådt, og det er vandmængderne, der styrer den samlede udledning, siger Jørgen Evald Jensen, faglig direktør, Bæredygtigt Landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

BL ikke overraskede

Hos Bæredygtigt Landbrug frygter man, at tallene resulterer i en forfejlet debat, der atter giver landbruget skylden. Jørgen Evald Jensen udtalte allerede sidste forår, at han nu var spændt på at se, hvordan naturfredningsforeningen og venstrefløjen ville reagere her i foråret 2018, når meget mindre nedbørsmængder for 2016 med garanti ville resultere i meget mindre kvælstof-udledning:

-Vil vi så blive tudet ørerne fulde om, at Landbrugspakken er en rigtig god idé?, spurgte Jørgen Evald Jensen.

Der blev udledt 14.600 ton mindre kvælstof til de danske kystområder i 2016 sammenlignet med året før. Ergo 77.000 ton i 2015 mod 624.400 ton i 2016.