DEBAT:

Cavlingkomiteen har endnu engang ramt helt ved siden af og igen devalueret den faglige forventning til danske journalister. Ganske deprimerende. Den eneste trøst er, at der var værdige kandidater, men dem kunne komiteen ikke få øje på af hensynet til deres politisk korrekte image.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Der blev i det vindende projekt kun skrevet om det, meningsdannerne fra den grønne elite kunne ønske sig. Samtidig med politikere fra det blå Danmark blev skældt huden fuld, uden faglig begrundelse. Det ser ud til, at være en sport for journalister at miskreditere ministre ? topmålet er at få dem væltet. Det lykkes også denne gang ved at benytte usikre tal med stor fejlmargin samtidig med man blev ved med useriøse frygtskabende artikler om faren for vores drikkevand, blå børn mv. Frygt er et effektivt våben, når man ikke vil arbejde med fakta.

I gravergruppen lukkede man øjnene for, at en professor, Stiig Markager, der ofte blev citeret, udtalte sig som privatperson i Folketingets høring om Landbrugspakken. Og man glemte ganske at fakta tjekke ham. Det må da være indlysende, at når 80 procent af N til de indre danske farvande kommer fra Skagerak og Østersøen, kan man ikke afhjælpe problemet ved at nedsætte gødningsniveauet for dansk landbrug.

Hvorfor undersøgte Berlingske ikke det og hvorfor undersøgte man ikke de konstant forkert indberettede tal til EU?

Fagligheden havde trange kår i det prisvindende projekt - der bekæmpede en fagligt kompetent minister. Mod tåber kæmper den kloge oftest forgæves - således også her. Landbruget mistede sin mest kompetente minister, gravergruppen gravede en grav og fik sin pris.

Det synes som om den selvstændige bondes virke hele tiden indskrænkes af skrivebordsfolkets mange reguleringer bestemt af metodestyring og modeller fremfor målinger i virkeligheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi må håbe, der snart kommer til at blæse andre vinde, så fagligheden igen kommer i højsædet.