Flemming Fuglede Jørgensen forventer, at to ud af tre landmænd om et år vil støtte Bæredygtigt Landbrug.

BL: Om et år har vi to ud af tre landmænd bag os

Medlemstallet hos Bæredygtigt Landbrug er fortsat stigende, og formand Flemming Fuglede Jørgensen forventer, at udviklingen fortsætter.

Maria Brunsgaard Krogshede  11.10.12 | 13:52

Bæredygtigt Landbrug (BL) har mere end 4.000 medlemmer, og tallet er stadigt stigende.

Det giver optimisme hos formand Flemming Fuglede Jørgensen, som forventer, at medlemstallet kan nå nye højder.

- Om et år har vi to tredjedele af de danske landmænd bag os, lyder udmeldingen fra BL-formanden.

Han mener, at de danske landmænd sætter pris på den ligefremme måde, Bæredygtigt Landbrug kommunikerer på.

- Vi er ikke rabiate, men vi er konsekvente. Og det bliver vi nødt til at være, når man tager i betragtning, hvad vi er oppe imod, siger Flemming Fuglede Jørgensen, der altså regner med at have to ud af tre landmænd bag sig om et år.

- De danske landmænd har tillid til os, og det vil vi varetage 100 procent, lover formanden.

Relaterede artikler

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.