Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

BL: Økologi på nye krykker

Af Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde - 13. apr. 2018 KL. 12:34

Bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Peter Bohsen Jensen, langer ud efter regeringens beslutning om at afsætte nye midler til at styrke økologien.

DEBAT

Jeg har stor respekt for mine økologiske kolleger, der for de flestes vedkommende driver et flot landbrug på trods af, at de er underlagt et dogmatisk og stivnet regelsæt. I planteavlen betyder det manglende næringsstoffer og ved svineproduktionen manglende afsætningsmulighed, idet de store slagterier ikke tager flere økogrise ind.

Nu skal der igen gives ekstra tilskud til produktion, udvikling og afsætning til denne gren af dansk landbrug - der på trods af en kæmpe velvilje og en kæmpe indsats kun fylder omkring 10 procent af produktion og afsætning i Danmark. Og så importeres endda mere økologi, end der eksporteres. I 2016 importerede Danmark økologi for 3,2 milliarder kroner, mens eksporten beløb sig til 2,4 mia. kr. Til sammenligning eksporterede Danmark i 2016 fødevarer for i alt 112 mia. kr. og importerede for 69 milliarder kroner. Det er da et overskud, der vil noget.

Lillebror skal nu tilgodeses igen - på trods af at økologien i forhold til det almindelige vidensbaserede landbrug har en højere CO2-udledning, en højere kvælstof-udledning, større arealforbrug og mere traktor- og dieselforbrug pr. produceret enhed.

Store tilskud fra feel-good-fantasterne er åbenbart i højsædet. Det er ikke til gavn for hverken økonomi, klima, miljø eller natur i Danmark.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame