Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

BL: Intet fagligt belæg for sprøjteforbud

Af JOF - 11. jan. 2019 KL. 11:05

Organisation kritiserer, at landmændene rammes ekstra hårdt af de forhøjede vandpriser, der skal finansiere erstatningen.

Et bredt politisk flertal vil gennemføre et forbud mod at sprøjte med pesticider nær drikkevandsboringer ? hvilket møder kritik fra primærlandmændenes interesseorganisation, Bæredygtigt Landbrug, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

- Ingen har påvist nogen sundhedsmæssig risiko ved hverken for længst forbudte midler eller brugen af landbrugets nuværende planteværnsmidler. Der er simpelthen intet fagligt belæg for det her, siger BL's faglige direktør Jørgen Evald Jensen.

- Det undrer os, at der er en så ensidig fokus på landbrugets pesticider, når man eksempelvis kunne have sat fokus på fortidens punktkilder. Der er gravet en masse skidt ned rundt omkring, og det havde været mere relevant at sætte ind her, tilføjer han.

BL er tilfreds med, at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i det mindste har lyttet til kravet om at give landmænd en rimelig erstatning, når politikerne vælger at pille ved deres ejendomsret. Nu viser det sig imidlertid, at landbruget kommer til at betale en uforholdsmæssig stor del af regningen selv.

- Vandforbrugerne får åbenbart hele regningen, konkluderer BL's direktør Hans Aarestrup efter at have læst aftalen.

- Det betyder intet for den private husholdning, der bruger måske 150 kubikmeter vand på et år. Men landmænd er storforbrugere af vand og er typisk tilknyttet små vandværker. Regningen for denne erstatning pålægges i realiteten nogle ganske få storforbrugere. At nedlægge mindre vandværker, som den nuværende aftale vil føre til, rækker ikke. Det her er politikerne simpelthen nødt til at kigge på igen, lyder det fra Hans Aarestrup.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame