Det nye fosforkort, der gælder fra 1. august 2018, er kommet. Det gælder planåret 2018/2019. Med kortet har Miljø- og Fødevareministeriet taget stilling til, at der er en række søer, hvor fosfortilførsel skal reduceres. Men kvaliteten af kortet er ikke god nok ifølge faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen.
- Kortet er slet ikke tilstrækkelig fagligt. Det logiske vil være, at man inddeler landbrugsarealer i risikoarealer for, eksempel flade vandløbsnære arealer og lavrisikoarealer eller højere beliggende jorde. På risikoarealerne kan man overveje fosfortiltag af forskellig art, herunder skærpede fosforlofter. På de højere liggende jorde bør fosforlofterne være markant højere, fordi der skal langt mere til, før end denne fosfor udledes til vandmiljøet, siger Jørgen Evald Jensen.
Ifølge ham kan man på kortet ikke se, hvorvidt der er en risiko for, at der sker fosforudledning fra landbrugsarealerne i de skraverede områder.
Fosforfølsom
Miljø- og Fødevareministeriets præsenterede den 18. december kort over fosforfølsomme områder, der bliver ramt af skærpede fosforlofter som et led i den ændrede husdyrregulering fra 1. august 2018. Ministreriet skrev, at de skærpede fosforlofter er en konsekvens af, at landbruget efter Fødevare- og landbrugspakken fik mulighed for at udbringe mere gødning. Med mere husdyrgødning på marken kan der, ifølge ministeriet, også komme mere fosfor, og derfor er det en del af den danske husdyrbruglov, at der skal indføres skærpede fosforlofter.
- Indførelsen af de skærpede fosforlofter er en bunden opgave. Det er den del af en større sammenhæng med betydelige lettelser på kvælstof og meget enklere regler for husdyrbrug, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Praktiske løsninger
De skærpede fosforlofter indføres i oplande til søer omfattet af vandplanlægningen. Oplande med mindre end 30 procent landbrugsareal forventes undtaget for de skærpede fosforlofter. De skærpede fosforlofter betyder, at landmændene på disse arealer kun må tilføre jorden 30 kg fosfor pr. hektar. På andre jorde må der tilføres mellem 30 og 43 kg fosfor pr. hektar.
- Jeg lægger vægt på, at vi får et meget bedre vidensgrundlag om fosfor, så vi fremover kan få en mere målrettet fosforregulering, og landmændene kan nyttiggøre nye teknikker og teknologier. På kort sigt er det vigtigt i samarbejde med erhvervet at finde praktiske løsninger for at hjælpe de landmænd, der skal finde nye arealer til at udbringe deres gødning på, siger Esben Lunde Larsen.
Vedligehold vandløb
Bæredygtigt Landbrug mener, der skal fokuseres et helt andet sted for at få reduceret fosfor i vandmiljøet.
- Landbruget er fuldstændig indforstået med, at der skal være en fosforregulering, men det her ligner N-reglerne om igen. Udvaskningen af fosfor fra landbruget sker hovedsageligt fra brinkerosion og ved forsumpning af landbrugsarealer. I begge tilfælde kommer jorden under vand og medfører fosformobilisering, forklarer Jørgen Evald Jensen.
Det betyder, at den fosfor, der ligger i jorden vil blive skyllet ud i vandmiljøet og skade naturen. Jørgen Evald Jensen fortæller, at der skal gøres langt mere ud af vedligeholdelsen af de danske vandløb, da veldrænede jorde og velholdte vandløb vil begrænse fosfortilførslen til søer og fjorde fra landbrugsarealer.
Ubesvarede spørgsmål
Bæredygtigt Landbrug har hele vejen igennem processen, herunder de to høringer for ændringen af husdyrgodkendelsesloven og den efterfølgende husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, gjort opmærksom på, at løsningen ligger i at fokusere på risikoarealer og vandløbsvedligeholdelse.
- Vi har i ingen af høringerne fået et seriøst svar fra myndighederne. Myndighederne vil måske hellere lave GIS-kort end at forholde sig til faglige indvendinger?, spørger chefjurist Nikolaj Schultz.
Han gør også opmærksom på, at fosforudledningen fra de danske marker ikke er den eneste kilde. Over en tredjedel kommer fra byspildevand og overløb fra spilderensningsanlæg. Desuden bidrager statens egne initiativer med vådområder, samt dårlig oprensning i vandløb, til at øge fosfortilførslen fra land.
- Staten ignorerer jo nærmest problemerne med byspildevand, der udgør en stor andel af fosforproblemet. Monstro samme kort gælder for overløb og rensningsanlæg? Næppe, siger chefjuristen.
