Førende danske illustrationer for Østersøens og Nordsøens nitratpåvirkning på planktonalger i de danske kystvande viser, at tal fra Aarhus Universitet for udledning af N til Kystvandene ikke kan bruges lovligt som rettesnor for Danmarks overholdelse af nitrat- og vandrammedirektivet.

Det vurderer Bæredygtig Landbrugs advokat, Hans Sønderby Christensen, som er bekymret for lovligheden af myndighedernes afsluttende implementering af danske vandplaner.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Kommer fra Østersøen

Han går dermed kraftigt i rette med professor Stiig Markager, Aarhus Universitet, som i Debatten med Clement Kjersgaard den 28. april oplyste, at en udledning på 42.000 tons N er maksimum for at opfylde det, som er aftalt med EU.

- Danmark har ikke aftalt 42.000 tons med EU, og det tal står heller ikke i EU's direktiver. Og skulle staten en dag følge professor Markagers linje og lægge sig endeligt fast på det, vil det stride mod EU's regler, fortæller Hans Sønderby Christensen.

Han peger på, at langt hovedparten af N-påvirkningen på algeplankton i danske farvande kommer fra Østersøen og Nordsøen, ifølge de førende danske forskere hos DHI:

- Faktisk står Østersøen alene for over tre fjerdedele rundt om Sjælland og Fyn. Danmarks egen påvirkning er langt mindre end Nordsøens, som igen er langt mindre end Østersøens.

Hvem skal betale?

Professoren har ellers flere gange slået til lyd for, at landbrugspakken bare gør det hele meget værre for landmændene, som dermed skal mødes af endnu strengere krav i fremtiden for at nå ned på 42.000 ton.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- EU-direktivernes krav om omkostningseffektivitet og "forureneren betaler-princippet", vil blive klart tilsidesat, hvis man sender en regning til danske landmænd for manglende rensningsanlæg i Østersølandenes og deres udledning af nitrat fra industri og landbrug, fortæller Hans Sønderby Christensen.

- Det strider både mod direktivet at sende regninger til landmænd for andres forurening og at regulere uden at lægge samtlige data og tal frem for de berørte.

- Den præcise N-påvirkning fra Danmark, Nordsøen og Østersøen hviler på data og målinger, som end ikke er offentligt tilgængelige, og som derfor ikke er indgået i borgerinddragelsen, sådan som det skal efter vandrammedirektivet, fortæller Hans Sønderby.