Torsdag den 23. marts var Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen kaldt i samråd om de danske indberetninger af nitratindholdet i grundvandet.

Da samrådet startede, kom det frem, at Miljø- og fødevareministeriet havde modtaget et svar fra EU-Kommissionen, som ifølge Esben Lunde Larsen bakkede op om ministeriets tolkning af EU-reglerne. Den holdning deler Hans Sønderby Christensen, advokat for Bæredygtigt Landbrug, dog langt fra. Tværtimod mener han, at Esben Lunde Larsen under samrådet kom med svar, som sammen med en fejloversættelse fra Kommissionens svar fremstår misvisende

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ministeren bliver af Maria Reumert-Gjerding, MF for Enhedslisten, spurgt, om det overhovedet har nogen relevans, om de 20 procent er 20 procent, 5 procent eller 40 procent, når nu det væsentlige må være at se på udviklingen. Ministeren svarer "ja, det væsentlige er udviklingen". Men det svar er vildledende. For det er ikke det, der står i direktivet, og det er heller ikke det der står i svaret fra Kommissionen, siger Hans Sønderby Christensen.

Hensigt eller mulighed

BL-advokaten henviser til det første af de fire spørgsmål, som Miljø- og fødevareministeriet har fået besvaret hos EU-Kommissionen, som lyder: "Er det korrekt forstået, at medlemslande såsom Danmark, i henhold til nitratdirektivets artikel 5, stk. 6, skal følge udviklingen i omfanget af forurening af vand, forårsaget af nitrater fra landbruget?"

- Spørgsmålet udtrykker noget, der er forkert - nemlig at artikel 5, stk. 6 som det primære skal følge udviklingen, selvom det eneste, der står i direktivet er, at man skal konstatere omfanget af forureningen. Dermed fremtræder spørgsmålet misvisende, og resultatet er da også to gange forvirring, siger Hans Sønderby Christensen.

I svaret fra EU-Kommissionen, som Miljø- og fødevareministeriet har offentliggjort, står der: "Hensigten med overvågningsprogrammerne er at gøre det muligt at vurdere udviklingen af nitratforurening for derved at kunne vurdere effektiviteten af handlingsprogrammerne."

Her hæfter Hans Sønderby Christensen sig ved brugen af ordet "hensigten".

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For det første vildleder den danske oversættelse. Ifølge oversættelsen svarer Kommissionen, at "hensigten" med overvågningsprogrammerne er at gøre det muligt at vurdere udviklingen i nitratforureningen. Men det er der, som sagt, ikke belæg for at hævde i direktivet, som tværtimod alene taler om "omfanget" af forurening. Men hvad værre er ? der er heller ikke belæg for det i Kommissionens svar, som er forfattet på engelsk. Kommissionen udtaler sig naturligvis ikke imod direktivet, og den anvender derfor heller ikke ord på engelsk, som giver grundlag for at oversætte til "hensigt". I stedet står der i den engelske tekst: "Monitoring programmes shall allow the assessment of nitrate pollution trends." Altså udtrykker Kommissionen den EU-retlige konstatering, at overvågningen skal gøre det muligt at vurdere udviklingen. Men det er noget ganske andet EU-retligt, at noget er muligt, end at noget er en hensigt, siger Hans Sønderby Christensen og fortsætter:

- Spørgsmålet lægger op til, at det er trends, som er det vigtige, medens måling af omfang er sekundært. Det er en alvorlig EU-juridisk fejltolkning af både direktiv og af EU-Kommissionens brev. Ifølge direktivet er det måling af forureningens omfang, som er det centrale.

Brevet til Dohrmann

Advokaten påpeger også, at EU-Kommissionen tidligere har understreget betydningen af omfang fremfor udvikling. Det skete ifølge Hans Sønderby Christen i det svar, som EU-Kommissionen sendte til Jørn Dohrmann, der er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti:

- Her fremhæves de 20 procent af grundvandet som et centralt punkt, og det sker naturligvis, fordi de 20 procent er det allervæsentligste punkt i indberetningen. De 20 procent viser et omfang af forurening, som er foruroligende, og som hvis det var sandt, virkelig måtte give anledning til alvorlige overvejelser. I det hele taget bruger Kommissionen i sine rapporter over nitratforureningen og handlingsprogrammernes virkninger i medlemsstaterne, netop repræsentative tal for omfanget af forureningen i grundvand. Så det er tallet 20 procent, som er det allervigtigste i indberetningen, siger Hans Søndeby Christensen og fortsætter:

- Ministeren undlader at oplyse korrekt om betydningen af de 20 procent. I stedet negligerer han de 20 procent ved at tale tallets betydning ned. Det er misvisende. For det er præcist det modsatte, som er tilfældet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sagens kerne

Hans Sønderby Christensen mener, at Esben Lunde Larsen med sine svar forsøger at nedtone vigtigheden af de tal, der er sagens kerne:

- Han siger samtidig, at han ikke har et præcist tal, som er repræsentativt, hvorfor det er særdeles alvorligt at indberette et tal som om det er repræsentativt, selvom det ikke er det. Ministeren bidrager dermed til at nedtone alvoren overfor Folketinget i den alvorlige bekymring, som Bæredygtigt Landbrug har fremført. Ministeren får det til at fremstå, som om tallet isoleret set har begrænset værdi, og Maria Reumert-Gjerding står tilbage med et svar, som kun kan bekræfte hende som medlem af den lovgivende forsamling i, at de 20 procent reelt ikke er det vigtige, selvom det vitterligt er sagens kerne, siger advokaten.

Blåstempler ikke

Miljø- og fødevareministeret sendte en pressemeddelelse ud, hvor det fremgik, at svaret fra EU-Kommissionen blåstemplede den danske måde at overvåge og indrapportere nitratforekomsterne i grundvanden, men den udlægning køber Hans Sønderby Christensen heller ikke.

- Spørgsmålene er designet på en måde, hvor man prøver at få EU-Kommissionen til at sige god for den måde, vi har strikket det danske system sammen på, men den fælde går Kommissionen ikke i, siger Hans Sønderby Christensen og fortsætter:

- I svarene bekræfter EU-Kommissionen kun de ting, der står i nitratdirektivet, og man spørger ikke direkte til den danske måde at gøre tingene på. Derfor kan svarene altså ikke bruges som en blåstempling.