Økologisk Landsforening har i marts været med til at arrangere to temamøder om økologi og biogas på henholdsvis Sjælland og i Sønderjylland. Knap 30 økologiske landmænd deltog i møderne.
Mødernes formål var at fremme interessen for at kombinere produktion af økologiske fødevarer med produktion af biogas. Der er nemlig mulighed for en hel række synergieffekter og fordele både for produktionen, miljøet og klimaet.
Selvom fremmødet til møderne var forholdsvist beskedent, skal man ikke tage fejl af interessen og engagementet hos de fremmødte. Flere deltagere er halvt i gang med konkrete projekter, mens andre leder efter den førstgivne lejlighed og realistiske muligheder for at starte et projekt.
Udfordringer er der nok af
Selvom perspektiverne i biogas er store for økologiske landmænd, er det ikke så ligetil at gå i gang med. Der er tale om store investeringer, og økonomien i at drive et biogasanlæg er helt afhængig af, at der er biomasse nok at putte i anlægget.
Gylle er en udmærket biomasse, men energiindholdet og gasudbyttet er lavt. Biomasse som afgrøder, kløvergræs og fast gødning, herunder dybstrøelse og hønsemøg, giver en langt større biogasproduktion, og det er nødvendigt at bruge den slags biomasse for at få økonomi i systemet. Andre udfordringer er at afklare, hvordan et anlæg skal ejes, hvor stort det skal være, og hvordan energien skal afsættes.
Umiddelbart er det nemmest at få økonomi i et fællesanlæg, eventuelt sammen med konventionelle landmænd, men det betyder, at der bliver meget transport af biomasse på vejene i området. Det fandt mødedeltagerne ved de ovennævnte møder lidt utiltalende, og derfor er muligheden for et gårdanlæg, hvor biomassen findes lokalt, mere tillokkende.
Muligheder bør undersøges nærmere
Vilkårene for økologisk landbrug og biogasproduktion, er vidt forskellige mellem Sjælland og Sønderjylland. På Sjælland er der langt mellem gylletankene, især de økologiske, så der bliver man i højere grad afhængig af biomasse fra afgrøder.
I Sønderjylland har man nogle steder den højeste tæthed af økologisk produktion i Danmark, ja måske i verden, så derfor er det langt nemmere at samle biomasse ind, især fra husdyrgødning.
Hvad der er den mest optimale løsning afhænger helt af de lokale forhold, så på møderne var flere muligheder i spil. Et gårdanlæg baseret alene på gårdens egen biomasse kræver en meget stor ejendom eller import af biomasse udefra, så den mulighed vil sjældent være aktuel.
Vi talte dernæst om muligheden i gårdanlæg+, der forstås som et anlæg på én ejendom, hvor der samarbejdes med naboerne og kolleger i lokalområdet omkring behandling af biomasse, udnyttelse og omfordeling af gødning.
Den model er værd at kigge nærmere på, da investeringen og transportbehovet er begrænset. Det blev også drøftet om et gårdanlæg tæt på grænsen til Tyskland kan afsætte biogas til nabolandet, hvor energiprisen er væsentligt højere? Det kan eventuelt være en mulighed, for eksempel ved at anlægget står i Danmark og er forbundet med et gasrør til gasmotoren, der står i Tyskland. I så fald vil Tyskland kunne godskrives for det sparede CO2. Det er også relevant at undersøge nærmere.
Samarbejde med konventionelle
I Sønderjylland var det også til debat, om økologer og konventionelle landmænd skal slå sig sammen og bygge et fælles biogasanlæg med flere linier, så økologisk og konventionel biomasse kan holdes adskilt.
Lars Kjeld Jensen fra Sønderjysk Landboforening fortalte på mødet i Sønderjylland om planerne for tre store biogasanlæg i landsdelen. Man forventer her at hente gylle i 20-30 km radius fra hvert anlæg og fra omkring 120.000 dyreenheder.
Hvis der er interesse for det, kan der etableres en øko-linie på anlæggene, men det forudsætter også, at der er økologisk biomasse nok til, at økonomien i en selvstændig øko-linie bliver acceptabel. Der ligger en opgave i at afklare interessen og kortlægge biomassepotentialet.
Første øko-biogasanlæg på vej
Bjarne Viller Hansen, økologisk landmand og grønsagsproducent fra Bording, deltog i begge møder med et oplæg om de meget konkrete planer for økologisk biogasanlæg på hans ejendom.
Til hans overraskelse er den kommunale sagsbehandling med diverse godkendelser gået hurtigt. Det betyder, at byggeriet af anlægget går i gang her i foråret, og at det kan tages i brug til sommer. Bjarne, som ikke selv har husdyrhold, forventer markante forbedringer i sin økologiske produktion, hvor grøngødning fra op mod 40 procent af arealet fremover bliver udnyttet langt bedre til målrettet gødskning af afgrøderne ved hjælp af biogas.
- For mig er gødningsværdien og målrettet gødningsproduktion det primære, for jeg gør det for mit landbrugs skyld. Biogas er midlet, som også har tiltalende sideeffekter, siger Bjarne Viller Hansen.
Økologisk Landsforening har netop i disse år særligt fokus på energi og klima, og nærmere granskning af mulighederne inden for blandt andet økologisk biogas vil via forskellige faglige projekter foregå ude på en række økologiske gårde i løbet af de næste par år.
