"Du skal nok ikke tage det nyeste tøj på", lød det fra den anden side af morgenbordet. "Hun har nok ret", tænkte jeg. For sådan et biogas-anlæg, der er fyldt til randen med gylle stinker jo helt forfærdeligt.
Eller gør det?
Vi bliver klogere senere på dagen, for vi er taget på biogas-ekskursion til Nordtyskland sammen med Holstebro-virksomheden J.H. Staldservice, som har indledt et samarbejde med en af de store tyske aktører på biogasmarkedet, agriKomp i Schenefeld nær Hamborg. Og agriKomps driftsleder, Holger Schultz viser gerne vej til en håndfuld af de nordtyske, decentrale biogasanlæg, som virksomheden har opført ude hos landmændene.
Vi triller ind i den lille by Timmaspe, hvor man snart aner den grønne biogasreaktor ved et stort kvægbrug. På gårdspladsen stiger landmand Dirk Delfs ned fra sin traktor. Med frontlæsseren har han lige fodret sit agriKomp biogasanlæg med endnu en skovlfuld halm og komøg.
Luften er ren. Der er ikke noget, der river i næsen her på gården, der praktisk taget ligger inde i byen. Op til byggeriet af biogasanlægget lød der ellers mange protester fra borgerne, som var bekymrede for anlæggets forventede støj og lugt.
- Tre måneder efter at anlægget var færdigt kom en af de mest bekymrede modstandere og sagde til mig, at "ved du hvad, jeg kan ikke lugte noget og heller ikke høre biogasanlægget. Så jeg beklager, at jeg var så meget imod det", fortæller Dirk Delfs, som selv forsyner sit biogasanlæg med strå og møg fra 300 køer. Han har dermed ingen udgifter til transport, men tager gylle og strøelse direkte fra køerne og føder det ind i anlægget.
Scania-motoren, der driver generatoren, som igen leverer strømmen er kapslet ind i en lydisoleret container, så der er stille derude på landet. Her på adressen udvikles 48 kubikmeter biogas i timen.
- Der er 300 husstande her i byen, og der bor 1.040 mennesker. Anlægget her leverer, hvad der svarer til hele byens strøm, siger Dirk Delfs med en vis stolthed. Han har produceret 570.000 kWh det seneste halve år, altså i runde tal en million kWh på årsbasis.
Ikke eksakt videnskab
I Nordtyskland er tætheden af biogasanlæg stor. Men overalt er luften ren - og netop lugt og støj er ellers et af de store debatemner i Danmark, hvor naboer til eventuelle kommende biogasanlæg er stærkt bekymrede. Generelt er hele biogas-området stadig præget af tvivl og usikkerhed, men også pionerånd. Der eksperimenteres og forskes stadig, og meningerne er delte. Biogas er ikke en eksakt videnskab.
I Danmark mener man eksempelvis, at det er bedst at finsnitte dybstrøelsen, inden den føres ind i tanken eller reaktoren. I Tyskland finder man det unødvendigt at bruge yderligere energi på det. Her smider man bare store skovlfulde med strå i reaktoren, rører rundt og lader temperaturen klare resten.
Et af de mange emner, der blev diskuteret på turen, er, om man i Danmark bruger for meget energi på at findele - altså om man får den anvendte energi ind igen i form af en højere effekt. Mange var overraskede over, at tyskerne kan bruge de lange strå uden at hakke dem i stykker. For bl.a. forskere på Forskningscenter Foulum finder finsnitningen afgørende.
Decentralisering
I Danmark er man lige så stille gået i gang med de decentrale tanker - dog ikke med enkelte motorer og generatorer hos den enkelte landmand. Princippet er knopskydning, hvor landmændenes biogasanlæg kunne kobles på en hovedledning til fjernvarmeværket - modsat Maabjerg-anlægget i Holstebro, der er et centralt anlæg, som landmændene forsyner med gylle og dybstrøelse.
Netop et sådant decentralt projekt, hvor man kombinerer gårdanlæggets fordele med centrale anlægs fordele, er i sin vorden i Ringkøbing-Skjern Kommune, der samarbejder med Bioenergi Vest om at anlægge en 35 kilometer lang hovedledning til fjernvarmeværket, som en håndfuld decentrale biogasanlæg hos landmændene kobles på - et princip, der derefter i princippet kan brede sig videre og videre ud på egnen. Dermed sparer man fordyrende elementer som både gasmotoren og kørsel med gylle. Og i alene den første del af projektet regner man med at producere fem millioner kubikmeter methan om året.
I samme forbindelse er varmetab et vigtigere emne i Danmark end hos tyskerne. På de tyske anlæg bruger man ikke varmen til noget - de decentrale anlæg skal bare producere strømmen på stedet. I Danmark vil det være mere afgørende at sælge så meget gas som muligt til fjernvarmeværkerne.
Fra S til XXL
AgriKomp i Tyskland tilbyder anlæg i størrelse S til XXL - det vil sige fra 100 kW til 1,5 MW. Men generelt kan man få anlæg i den størrelse, man ønsker det. Virksomheden, der nu har et samarbejde med Jørgen Hyldgaard Staldservice i Holstebro, er grundlagt for 12 år siden. AgriKomp, der i dag har omkring 400 ansatte har foreløbig opført 700 biogasanlæg i Tyskland og flere andre egne i Europa. For danske biogas-entrepenører kunne virksomheden være interessant, ikke bare på grund af den korte geografiske afstand, men også fordi agriKomp laver skræddersyede anlæg med egne komponenter og i en erfaringsvis langtidsholdbar kvalitet.
Principperne går bl.a. ud på at forenkle og holde antallet af bevægelige dele så lavt som muligt - ligesom "put mindre i og få mere ud" er en anden og væsentlig grundtanke. På programmet er endda færdige, transportable, komplette anlæg med en effekt på 75 til 120 kW, som bare ankommer på en lastvogn og læsses af med en kran.
