Sammen med mere end 100 gæster fejrede glade forskere på AU Foulum fredag den 22. maj 2015 indvielsen af et nyt HTL-forsøgsanlæg, som kan lave olie ud af græs og anden grøn biomasse.
I kombination med et kommende anlæg, der udvinder protein af græsset først, baner det vejen for et grundlæggende nyt dyrkningssystem til både økologer og konventionelle landmænd. Det kan på én gang både levere CO2-neutral energi, proteinfoder, der kan erstatte sojaimport fra Sydamerika og tilmed give dobbelt så store hektarudbytter som i dag med mindre miljøbelastning.
- Det er intet mindre end et Columbusæg, sagde rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen ved indvielsen.
Banebrydende
I HTL-anlægget bliver våd biomasse under højt tryk og høj temperatur omdannet til bio-olie og efterligner således naturens egen proces.
- Der kan let gå inflation i et ord som banebrydende. Men i dette tilfælde er det på sin plads, sagde Brian Bech Nielsen.
- Kommer dette anlæg til at virke, kan vi omdanne græs til olie og efterligne naturens egen proces, og det fantastiske er, at her tager det ikke millioner af år, men kan klares på en halv time.
Både protein og energi
HTL-teknologien er dog allerede afprøvet tidligere. Det mest banebrydende ved det nye anlæg er derfor den helhed, det kommer til at indgå i. Det bliver kombineret med et anlæg, som først udvinder protein af den grønne biomasse - for eksempel græs eller kløver - før restproduktet, pulpen, bliver brugt til olieproduktion. Systemet som helhed åbner helt nye perspektiver for udvikling af nye, højproduktive dyrkningssystemer i landbruget.
- Der er rift om biomassen og mange kunder i butikken, for der er brug for både mere ikke-fossil energi og flere fødevarer i fremtiden. I mange år har vi tænkt på det som konkurrerende formål, men det er en misforståelse at tro, der er en fast mængde biomasse, som vi skal fordele. Vi kan få meget mere biomasse fra det samme areal, end vi gør i dag, og samtidig kan vi formentlig opnå miljøfordele og et mere bæredygtigt dyrkningssystem, siger seniorforsker Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi.
Udbytte og miljøfordele
- Hvis vi gør det klogt kan vi ned andre ord både producere langt mere og løse en hel række af de miløproblemer, landbruget slås med, og som kan blive fatale for erhvervet i fremtiden, hvis ikke vi får nogle smarte løsninger til at gøre det bedre, vurderer Uffe Jørgensen.
Landbrugsforskerne i projektet forventer, at udbyttet pr. arealenhed kan fordobles i det nye dyrkningssystem baseret på grønne energi- og proteinafgrøder samtidig med at miljøbelastningen bliver mindre.
Miljøfordelene ligger i, at de nye teknologier vil gøre det muligt at omlægge en stor del af kornarealet til for eksempel kløvergræs, som ikke kræver kvælstofgødning og pesticider, som er grønne om vinteren og produktive en langt større del af året.
Proteinet, som trækkes ud af græsset, før det bliver brugt til energiformål, kan bruges som foder til fjerkræ og svin. På den måde bliver græs og kløver en god proteinkilde for de enemavede dyr, der under normale omstændigheder ellers ikke kan udnytte græs fuldt ud på grund af det høje indhold af cellulose og lignin.
