BASF slår nu et slag for, at danske hestebønneavlere bruger et podemiddel med kvælstoffikserende bakterier - især når de sår hestebønner - fordi en række demonstrationsdyrkninger har vist, at der generelt opnås merudbytter, som rigeligt betaler for udgiften til podemidlet.

BASF markedsfører midlet Nodulator og ser et særligt stort potentiale i Danmark ved dyrkning af hestebønner, men også ærter og lupiner bør ifølge BASF podes i forbindelse med såningen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ved andre afgrøder af ærteblomstfamilien, som eksempelvis lucerne, er frøene sædvanligvis podede fra leverandørerne.

Ifølge BASF er totalopsamlingen af N i planterne ved den såkaldte inokulering op til 77 kg pr hektar pr. år i ærter og 290 kg pr. hektar pr. år i lucerne.

Almindelig praksis

- I USA, Ukraine og mange andre lande, kan man ikke drømme om at dyrke hestebønner uden tilsætning af podemiddel, siger Just Bach Andersen fra BASF.

Han vurderer, at amerikanerne er længere fremme med brugen af flere grunde. Blandt andet fordi podemidlerne er udviklet i USA, hvor de første midler fik patent for 100 år siden, og amerikanere er hurtigere til at omfavne alt nyt.

- Generelt er vores jord også mere mineralrig, og brugen af podemidler er derfor ikke helt så afgørende, men kan sammenlignes med at bruge startgødning, siger Just Bach Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han kan dog konstatere, at en række demonstrationsforsøg rundt omkring i Danmark i de seneste år har vist tydelige merudbytter.

Levende organismer

Rhizobium-bakterier er levende mikroorganismer, som er i stand til at binde atmosfærisk kvælstof i et symbiotisk forhold med arter i ærteblomstfamilien. Det er for eksempel ærter og hestebønner.

Bakterierne er delvist mobile i jorden, og rhizobiumbakterier underinddeles i flere familier med forskellige værtsspecifikke arter og stammer.

Ærter og hestebønner er vært for samme rhizobium-art.

Kalk og gødning

I Danmark mener Just Bach Andersen, at inokulering med rhizobium først og fremmest er aktuelt i hestebønner og ærter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Desuden forudsætter det, at jorden er i orden. Det vil sige både kalket og gødet op, siger han.

BASF's Nodulator fås både i tørv og som granulat samt i en flydende form, som bruges til bejdsning.

Ifølge Just Bach Andersen er granulat og tørv mere effektive end den flydende form, men de skal til gengæld bruges samme dag, emballagen åbnes.

Det er også nødvendigt at pode frøene hvert år, fordi frost eller vand i løbet af vinteren rydder puljen af gode bakterier, som ikke har samme evne til at overleve som de naturligt forekommende stammer.

Se i sprøjtejournalen

Just Bach Andersen påpeger, at der generelt ikke er problemer med hestebønner og ærter i sædskiftet. Men man skal være opmærksom på at brug af brug af nogle ukrudtsmidler fordrer, at der går op til to år, før der kan være arter af ærteblomstfamilien. Det gælder for eksempel ukrudtsmidlet Mustang Forte, og restriktionen fremgår af midlernes etiketter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fra udlandet kendes også enkelte antagonismer med bejdsemidler, men der er ingen kendte problemer med de godkendte bejdsemidler i Danmark.

En ny verden

Han er klar over, at biologisk materiale som Nodulator på mange måder er en helt ny verden for BASF.

Produktionen kan hverken gå hurtigere eller gøres billigere ved at producere i stor skala.

- Det tager den tid, det tager, siger Just Bach Andersen.

Hvis man ikke inokulerer, vil der stadig være naturlige rhizobium-stammer, men de er oftest ineffektive til nitrogenfiksering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Effektiv inokulering giver ifølge Just Bach Andersen mere ensartet og stærkere plantevækst og bedre udbytte.

Merudbyttet er i omegnen af 500 kg pr. hektar i afgrøder som soja, hestebønner, ærter og lucerne.

Det er merudbytter, som ifølge Just Bach Andersen bekræftes af en række danske demonstrationsforsøg på god lerjord (JB 6-8).

I 2018 vil der blive gennemført forsøg i sandjord efter gulerødder, hvor Just Bach Andersen håber på et merudbytte omkring et ton pr. hektar. På sandjord er det dog en forudsætning, at man kan vande afgrøden, hvis hestebønnerne skal give et rimeligt udbytte. I hele blomstringsperioden fra midt juni til slut juli må hestebønner aldrig løbe tør for vand.