- Samarbejdet gør os stærke, siger Anne Grethe og Mogens Hansen, som driver en økologisk mælkeproduktion nær Give i Midtjylland.

Billig fodring fra egen avl giver sund økonomi

De økologiske mælkeproducenter Anne Grethe og Mogens Hansen er næsten selvforsynende, og som team forsøger de altid at komme udfordringerne i forkøbet

Maria Brunsgaard Krogshede  09.08.12 | 15:26

"Rettidig omhu" var mottoet for den nu afdøde skibsreder Mærsk Mckinney Møller.

Og det princip kan også bruges i mælkeproduktionen, mener Anne Grethe og Mogens Hansen, der har taget forretningsmandens vise ord til sig.

- Du skal altid være foran - både i marken og i stalden. Holde et vågent øje med, om en ko er ved at blive syg, eller om der er noget galt i marken, siger Anne Grethe Hansen, som understreger fordelen ved, at både hun og ægtefællen Mogens Hansen arbejder som landmænd på bedriften nær Give.

Den økologiske bedrift rummer 215 SDM-køer.

- Vi er to med fokus på hver vores område. Jeg har ansvaret for arbejdet i stalden, mens Mogens tager sig af markarbejdet og fodringen. Og vi holder hinanden op på at gøre det så godt som muligt. Giver hinanden råd og gør opmærksom på ting, der skal kigges på, siger hun.

De er begge overbevist om, at de sammen står stærkere, end hvis kun denne ene part var landmand.

- Det er aldrig det samme, når en landmand ansætter en fodermester, og de to driver gården sammen. Vi kan samarbejde på en anden måde, forklarer Anne Grethe Hansen.

Selvforsynende

Det stærke teamwork kan ses i resultaterne fra 2011, der trods økonomisk krise og dårlig høst viste sorte tal på bundlinjen.

Det midtjyske landmandspar fortæller, at det især er fokus på foderet, der rykker godt i regnskabet. Parret forsøger på, at holde foderomkostningerne så langt nede som muligt ved at producere det meste af foderet selv.

- Ud af 20 FE er kun et kg soja, som er det eneste, vi køber ind. Resten af kornet og ensilagen er hjemmeavlet, fortæller Mogens Hansen.

Han driver sammen med en markansat 338 hektar med både byg, havre, rug og hvede. En del af kornet bliver solgt.

- Vi havde en svær høst sidste år, men samtidig steg prisen på korn. Prisstigningen gjorde, at man ikke kunne mærke, at det var en svær høst, siger han.

De har stor lagerkapacitet på gården og opbevarer et helt års høst.

Q-feber gav lav ydelse

Mælkeprisen har også været højere de seneste par år, hvilket også har pyntet på regnskabet, der dog viser en meget gennemsnitlig ydelse.

- Vi går ikke efter ydelse, når vi laver avlsplan. Vi går efter sunde, holdbare køer - de er mindre syge. Vi har ikke en ret stor dyrlægeregning - men vi behandler selvfølgelig dyrene, hvis de fejler noget, siger Mogens Hansen.

- Der er også større tilfredshed i at have køer, der ikke fejler noget, supplerer Anne Grethe Hansen.

Derfor har parret også ærgret sig over, at besætningen blev ramt af Q-feber for nogle år siden. Sygdommen har medført problemer med reproduktionen.

- Vi har haft problemer med at få kalv i køerne og har haft mange, der har aborteret. Det har betydet, at vi ikke har kunnet sortere de dårligste kvier fra, for vi har haft brug for dem alle sammen for at opretholde besætningen, fortæller Anne Grethe Hansen og tilføjer, at 20-25 procent af kvierne er blevet slagtet, fordi det ikke er lykkedes at få kalv i dem.

I Tyskland vaccinerer man mod Q-feber, men vaccinen er ikke godkendt i Danmark. Anne Grethe og Mogens Hansen synes dog, at der er ved at være styr på sygdommen, som ud over problemer med reproduktionen også har givet lavere ydelse.

Vil have ny velfærdsstald

Parret har en drøm om at udvide stalden og bygge en velfærdsstald. De vil gerne have flere, større kælvningsbokse, og tegningerne er parat.

- Vi har faktisk også fået en miljøgodkendelse og ville have været i gang med at bygge for to år siden, men det er jo en dyr investering. Krisen har kostet en del penge, og vores bank syntes, at vi skulle vente, siger Mogens Hansen og fortsætter:

- Det er rigtigt vigtigt, at banken har tillid til projektet, når man vil bygge. Ellers skal man simpelthen lade være. Vi har et godt forhold til banken. Det er måske, fordi vi ikke har så stor en gæld som mange andre, siger han med et skævt smil.

De var nemlig for prisbevidste til at købe jord, da den var dyrest.

- Jeg køber gerne jord - til den rigtige pris. Men hvis man skal give 300.000 pr. hektar, så er det i hvert fald billigere at leje, siger han.

200 ud af de 338 hektar, de dyrker, er forpagtet jord.

Relaterede artikler

Tags