Uanset om du har en stor eller lille bedrift så kan du hjælpe bierne. Her er eksperternes 10 enkle råd til hvordan, man som landmand kan være med til at passe på bierne.

Hver anbefaling er værdisat med ?humlebier?, hvor antallet af humlebier viser, hvor stor effekt tiltaget har. Ti humlebier er bedst, men alle anbefalinger kan gøre en positiv forskel. Vælg de tiltag, som passer på den enkelte ejendom og bedrift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De bi-venlige tiltag er udarbejdet af Seges og har anbefalinger som, slå ikke vejrabatter, grøfter, markskel og brak- eller græsarealer, når blomsterne blomstrer. Bevar de gamle træer i læghegn, markske, og andre steder på ejendommen. Sørg for, at der ikke sker spild og afdrift i naturområder og småbiotoper, når du gøder og sprøjter.

De 10 gode råd kommer i forbindelse med en ny bi-kampagne, hvor alle danske landmænd opfordres til at gøre en ekstra indsats for bierne for at standse en bekymrende tilbagegang i bestanden. En indsats som både gavner bierne, skaber begejstring for mere liv på bedriften og fremmer samfundets accept af produktionen gennem mere naturvenlighed.