Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Besværlige regler gør højhastighedstraktorer uattraktive

Af Mads Blenker - 29. dec. 2016 KL. 14:04

Jørgen Jørgensen, maskinstationsmedejer og medlem af Færdselsgruppen, er ikke imponeret over de nye regler for højhastighedstraktorer.

Hurtigere traktorer giver mindre spildtid ved transport, og derfor er der mange, der har set frem til, at man lovligt kan køre 40 kilometer i timen i traktor. Reglerne for de såkaldte Tempo40-traktorer er nu offentliggjort, og du kan læse dem her.

Nu hvor reglerne er færdige, hvad kommer det så til at betyde for dansk landbrug? Vi har talt med Jørgen Jørgensen, der er medejer af Hjadstrup Maskinstation, medlem af bestyrelsen i DM&E og medlem af Færdselsgruppen, og han tvivler på, at mange vil benytte sig af muligheden for lovligt at køre 40 kilometer i timen:

- Jeg tror, at det falder fuldstændig til jorden, når reglerne er skrevet så indviklet, som de er. De er jo så besværlige, som de kan blive, siger han og fortsætter:

- Jeg tror ikke, at der er ret mange, der vil gøre brug af det her. Det er simpelthen for besværligt.

Hvilken afgift?

Ikke nok med at de nye regler er besværlige at forstå, så mener Jørgen Jørgensen også, at de er mangelfulde. Jørgen Jørgensen påpeger, at de nye regler vil betyde, at der fremover ikke kun skal nummerplade på traktoren, men også på vogne og redskaber, hvis man vil køre 40 kilometer i timen.

- Der skal nummerplade på vogne og gyllevogne, der er tilsyneladende ingen klarhed over, hvilke nummerplader der er tale om, siger han og fortsætter:

- Når der skal nummerplader på, så bliver spørgsmålet, hvilken vægtafgift, der skal betales. Som det ser ud nu, så vil det koste 5900 kroner om året for en boogievogn, og det tror jeg ikke, at der er mange landmænd, der vil betale, hvis det bliver tilfældet.

De nye regler kommer altså næppe til at betyde, at alle traktorer kommer til lovligt at køre 40 kilometer i timen fremover.

- Jeg tror, at det ikke får en pludselig virkning. Måske sker det over en 10-årig periode, når man køber nyt, vælger man at få det godkendt til 40 kilometer i timen, siger Jørgen Jørgensen.

Mangelfulde krav

I de nye regler er der et krav om bremsetryk ved luftbremser, men ifølge Færdselsgruppen er luftbremser ikke et krav, og man har altså glemt at tage højde for hydrauliske bremser.

- Det jeg er bange for er, at folk monterer kraftigere bremsecylindre, end bremsen er konstrueret til, for at overholde kravene, og det vil betyde en stor sikkerhedsrisiko, siger Jørgen Jørgensen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame