Iselingen Gods er et traditionelt planteavlsbrug - og så alligevel ikke. Korn er nemlig et stort forretningsområde på godset, som ligger i udkanten af Vordingborg. Et forretningsområde, der foregår i samarbejde med Overgaard Agro.

Godsejer Niels Otto Hansen overtog Iselingen Gods i 1997. Dengang var der 300 hektar jord til - i dag er i alt 500 hektar til godset, hvoraf landbruget udgør de 350 hektar og skoven 150 hektar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Niels Otto har ingen landbrugsuddannelse, men har sin baggrund i bankverdenen. Hvorfor vælger man så at overtage et gods?

- Jeg var ikke specielt landbrugsinteresseret som ung, og havde det som en fisk i vandet i bankverdenen. Men selvstændighedstrangen og friheden ved at være selvstændig har jeg nok arvet fra mine forældre, og i særdeleshed fra min far. Så da den begyndte at trænge sig på, skulle der ske noget nyt. Og det var ikke svært at træffe valget, da Iselingen Gods kom til salg, oplyser han og fortsætter:

- Det er da en til tider hård tilværelse at være landmand, men det har bestemt sine friheder, som jeg sætter stor pris på.

Læs mere om driften på Iselingen Gods og samarbejdet med Overgaard Agro i den nyeste udgave af Agro, som udkommer i dag fredag den 9. oktober. I artiklen fortæller Niels Otto Hansen også om hvilke tanker de gjorde sig forud for opførelsen af en ny kornlade.

Læs artiklen gratis ved at klikke her: