Bedre driftsledelse og prisstigninger på smågrise. Det er en del af forklaringen på, at regnskaberne for 2016 blev bedre end frygtet for Agri Nord, Djursland Landboforening og LandboThy. Det viser den første opgørelse fra i alt 125 regnskaber fra de tre landboforeninger. Langt ind i 2016 så det ellers sort ud over hele linjen, men der har været flere positive overraskelser, hvor blandt andet en god grovfoderhøst opvejer delvist lav mælkepris.
Det billede, som går igen på samtlige produktionsgrene, er, at der har været en stram nødvendig økonomistyring.
- Det skinner igennem, at landmændene har været tvunget til at agere i markedet. De har tilpasset sig efter omstændighederne, og det har betydet en stram styring af såvel omkostninger som produktionen under de hårde markedsvilkår. Det skal de have et skulderklap for, siger Morten Spanggaard, chefkonsulent Drift i LandboThy, i en pressemeddelelse.
Her oplyses det, at for planteproduktionen er salgsafgrøderne i 2016 resultatmæssigt påvirket af de lave udbytter og afregningspriser på korn, raps og frø. Der blev ikke opnået den fremgang, som de øgede gødningsnormer åbnede op for. Vejret har igen været en stor spiller i dette års vækstsæson.
Årets store overraskelse
De tre landboforeninger oplyser, at So-holdet resultatmæssigt har haft den største fremgang i 2016 med et plus på to millioner kroner set i forhold til 2015.
Det fine resultat skyldes primært væsentlige prisstigninger på 46 kroner pr. solgt smågrise. Samtidig har der været en værdistigning på besætningen.
- Det er absolut fortjent med et millionoverskud efter flere års økonomisk tørke. De har været dygtige og formået at hæve effektiviteten med 1,2 gris mere per. årsso, fortæller Jørgen Cæsar, virksomhedsrådgiver i Agri Nord, som også konkluderer, at dygtig driftsledelse igen viser sin styrke.
Overskuddet blev spist op
Trods stigende svinenotering har slagtesvineproducenter set tilbagegang i det økonomiske resultat. Det skyldes, at slagtesvineproducenterne har haft stigende omkostninger ved indkøb af smågrise, og samtidig mangler der indtjening fra marken, specielt i denne produktionsgren. Manglende dækningsbidrag slår fuldt ud igennem på bundlinjen, igen fordi landmændene her har holdt omkostninger i stram snor.
- Vi ser en fremgang hos slagtesvineproducenterne, men overskuddet bliver simpelthen ædt op af den manglende indtjening på planteavlen, fortæller Carsten H. Sørensen, afdelingsleder Driftsøkonomi, Djursland Landboforening.
Der er lys forude
Resultatet for den konventionelle mælkeproduktion er langt fra tilfredsstillende, selvom 2016 viste sig at være bedre end forventet. Helt konkret viser årets resultat i gennemsnit et minus på 230.000 kroner pr. bedrift.Det er en tilbagegang på 212.000 kroner, som tilskrives, at mælkeprisen i 2016 var 18 øre lavere end i 2015.
- Den konventionelle mælkeproduktion har haft det svært to år i træk, men vi må erkende, at det ser lysere ud nu, men det er også død og pine nødvendigt, siger Carsten H. Sørensen fra Djursland Landboforening.
Grunden, til at det nu begynder at lysne for mælkeproducenterne, skyldes i høj grad god driftsledelse og landmænd, som har styr på produktionen. Samtidig er der i 2016 fremgang i produktionen med hele 120 tons mere mælk pr. bedrift, og udbyttet i grovfoderet var stigende i 2016 i forhold til 2015.
- Vi skal også have rigtig gode priser i 2017, hvis det skal lykkes at få fyldt nogen af de huller, som der er skabt. Vi håber fortsat på prisstigninger til mælkeproducenterne, siger Jørgen Cæsar fra Agri Nord.
Overskud for andet år i træk
Af regnskaberne fremgår det desuden, at økologerne får endnu et godt år. For andet år i træk ses et gennemsnitsoverskud på 800.000 kroner pr. bedrift. Overskuddet bliver hentet på en mælkepris, som i år var 25 øre højere end i 2015.
- Overskuddet har skabt et større råderum, som har givet mulighed for en acceptabel vedligeholdelse af produktionsapparatet og højere lønomkostninger, mener Morten Spanggaard, chefkonsulent Drift, LandboThy.
Få mere at vide
Der er mulighed for at få flere detaljer om de første regnskabsresultater, når Agri Nord Kongres åbner dørene den 8. februar, LandboThy afvikler Økonomi Årsmøde den 7. februar og Djursland Landboforening holder Årsmøde i Økonomiudvalget den 8. februar. Det er andet år i træk, at de tre landboforeninger har valgt at samarbejde om præsentationen af de første regnskaber for at sikre et bredere grundlag for analysen.
