Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten har stillet miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen en række spørgsmål til produktionen af mink, hvori hun blandt andet beder ministeren forholde sig til, at ?der i årtier ikke er sket en udvikling i de bursystemer, som mink holdes i, og at der ikke er udviklet en alternativ dyrevenlig produktion for mink, som der er det for andre landbrugsdyr - for eksempel økologiske grise og høns".

Ministeren afviser dog præmissen og skriver blandt andet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

var:

- Der er gennemført flere initiativer de seneste år, alle med det sigte at forbedre dyrevelfærden i minkproduktionen. Blandt andet er der siden pelsdyrbekendtgørelsen fra 2006 blevet indført krav om, at mink skal have adgang til halm, hylder og rør. Formålet med dette tiltag er at give mink bedre mulighed for at udfolde sig i overensstemmelse med deres natur, forklarer ministeren.

Bidmærker

Hun noterer samtidig, at der er gennemført krav om lovpligtig uddannelse for nye pelsdyravlere, krav om periodisk efteruddannelse for alle pelsdyravlere på dyrevelfærds- og medicinområdet og obligatorisk sundhedsrådgivning hos alle pelsdyravlere:

- Disse krav har det klare sigte at forbedre dyrevelfærden på minkfarmene. Det er således ikke korrekt, at der ikke er sket en udvikling i bursystemer eller den måde mink holdes på, understreger Eva Kjer Hansen

Hun erkender, at der kan ses hundreder af bidmærker på et minkskind, men at disse ikke behøver at stamme fra aggression:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De kan også skyldes lege- eller seksuel adfærd. Bidmærker viser sig som små mørke pletter på indersiden af pelsen, og tilskrives bid eller bidmarkeringer, hvor tænderne ikke nødvendigvis går gennem huden. Bidmærker erkendes i modsætning til bidsår ikke på det levende dyr, hedder det videre.

Sundhedsrådgivning

Eva Kjer Hansen understreger samtidig, at det er ikke i orden, når dyr lider unødvendigt:

- Der er derfor udover de generelle bestemmelser i Dyreværnsloven fastsat mere specifikke regler om husning og tilsyn af mink. Blandt andet er der krav om mindst fire årlige sundhedsrådgivningsbesøg i minkfarme. Desuden skal omfang af bidsår og bidmærker på skind vurderes, og indgå i næste års strategi for pasning af dyr, forklarer miljø- og fødevareministeren, der også påpeger, at Danmark har flere regler, der går ud over kravene i Europarådets anbefalinger vedrørende pelsdyr.

Eksempelvis er det i Danmark obligatorisk med fire til seks besøg af dyrlæge hvert år. Desuden er der i Danmark uddannelseskrav for personer, der er beskæftiget i minkfarme, samt krav om uddannelse af personer, der fører direkte tilsyn med aflivning af pelsdyr i pelsfarme.