Bayer-koncernen har præsenteret regnskab for 2. kvartal af 2014, hvor der var vækst i omsætningen inden for alle forretningsområder.

Omsætningen ligger nu på 10.458 millioner euro svarende til 77.989 millioner kroner.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Inden for forretningsområdet HealthCare var væksten i omsætningen på 0,9 procent til 4.845 millioner euro, omsætningen inden for landbrugs- og ernæringsforretningen CropScience steg med 3,3 procent til 2.470 millioner euro. Inden for Bayers forretning for højteknologiske polymerer MaterialScienc, endte omsætningen på niveau med 1. kvartal på 2.864 millioner euro.

- Særligt vores Life Science-forretning fortsatte sin dynamiske udvikling med en opmuntrende stigning i omsætningen inden for vores Nord- og Latinamerikanske CropScience forretning og i salget af vores nyligt lancerede farmaceutiske produkter, siger Dr. Marijn Dekkers, CEO for Bayer-koncernen.

EBIT forbedres med 14,5 procent til 1.473 millioner euro.

Forventningerne til 2014 bekræftet.