TYSKLAND - Fendt kan på et pressemøde i Marktoberdorf vise den nye eldrevne traktor til en europæisk presse. Traktoren bygger på chassiset af en 68 hestekræfter diesel drevet traktor, hvor motor og brændstoftank er erstattet af en batteriblok, en kompakt elektrisk motor samt det nødvendige styringen til den elektriske motor.

- Vi har taget udgangspunkt i denne størrelse traktor, da det giver mest mening, fortæller Peter-Josef Paffen fra Fendt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller, at man har kigget på de forskellige effektstørrelser i Fendt traktorprogram, og derefter set på det gennemsnitlige forbrug af traktorer på daglig basis.

- Vi kunne se, at eksempelvis de store Fendt 1000 bliver brugt i gennemsnitlig 12 timer om dagen, hvilket vil betyde, at traktoren skal have et batteri med 2280 kW svarende til en vægt på 15 ton eller en volumen på 5.000 liter. Det kan godt blive svært, at få plads til sådan et batteri under motorhjelmen, fortæller Peter-Josef Paffen

Skal kunne lades hurtigt

Fendt tog i stedet udgangspunkt i traktorer under 100 hestekræfter, som bliver brugt fire timer om dagen.

- Her kræver det et batteri på 100 kW, som vejer cirka 600 kg eller en volumen på 300 liter. Derfor bliver e100 vario-traktoren også den eneste eldrevne traktor på nuværende tidspunkt, da det ikke giver mening, at man skal hjem og lade strøm på batteriet midt i en lang og travl arbejdsdag, fortæller Peter-Josef Paffen

Han gør desuden opmærksom på, at ved at montere et 700 volt ladestik til e100 vario, kan den oplades på en time.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis man benytter 380 volt ladestik, som forefindes på stort set alle landbrugsbedrifter, så vil opladningen tage fire til fem timer.

Interessant til byer

Fendt fremhæver den største fordel ved de eldrevne traktor, er den lave emissioner.

- Traktoren vil derfor være perfekt til bymæssigt benyttelse, da støjen fra traktoren er minimal, og man undgår den større fokus, på udledningen af partikler fra dieselmotorer i de største byer, siger Peter-Josef Paffen, der ser frem til at få testet en mindre forserie.