BASF har netop gennemført tredje runde i 2015-spørgeskemaundersøgelsen. I alt i de tre runder er der svar fra 241 bedrifter, der i gennemsnit driver 562 hektar inden for en stor variation fra 106 til 2.300 hektar.

BASF har nu i en årrække gennemført en stor undersøgelse blandt udvalgte landmænd i hele Danmark, hvor der er spurgt ind til forskellige emner som blandt andet smittetryk fra svampesygdomme i udvalgte afgrøder, forbrug af svampemidler, omsåning som følge af havrerødsot, gårdlagre af sprøjtemidler og forventede vinterafgrøder til den kommende sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opsummering

En opsummering af moniteringens tre runder i 2015 viser blandt andet følgende:

- Der blev i gennemsnit sprøjtet færre gange mod svampesygdomme i vinterhvede, rug og vårbyg end i sæson 2014.

- Forbruget af midler pr. hektar pr. afgrøde var med et meget lille fald totalt set næsten uændret i 2015 i forhold til 2014.

- Ud fra Middeldatabasens priser var det dog billigere for landmændene at gennemføre de angivne sprøjtninger. Omkostningerne til svampemidler i 2015 i hvede var 784,66 kr. pr. hektar (829,73 kr. i 2014), i vårbyg 344,05 kr. (356,68 kr. i 2014) og i vinterrug 394,02 kroner.

- I sæson 2015 var der begrænsning på brugen af triazoler, og de spurgte landmænd var langt fra at udnytte den tilladelige mængde triazoler. I vinterhvede blev der således kun brug 62 procent af den tilladelige mængde, i vårbyg kun 34 procent af den tilladelige mængde og i rug kun 71 procent af den tilladelige mængde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Landmændene vurderede, at årets smittetryk fra svampesygdommene meldug, rust og hvedebladplet var lavt i vinterhveden. Langt de fleste (140) vurderede også smittetrykket fra septoria til at være lavt, men 31 procent svarede, at der var medium smittetryk fra septoria. Kun tre ud af 200 landmænd fandt et højt smittetryk fra gulrust, som især gjorde sig gældende i nogle få sorter.

- Halvdelen af de adspurgte landmænd har udført tre sprøjtninger mod svampesygdomme i deres vinterhvede og 42 procent fire sprøjtninger. Kun ganske få har sprøjtet fem gange - og ingen har sprøjtet seks gange. I 2014 sprøjtede en større andel af landmændene fire gange (61 procent), og nogle få (en procent) sprøjtede seks gange. Kun to landmænd nøjedes med at sprøjte deres vinterhvede en eller to gange i 2014. Det står dermed klart, at der i 2015 er sprøjtet færre gange end i 2014.

- I vårbyg har 12 procent af landmændene sprøjtet en gang mod svampesygdomme, 66 procent har sprøjtet to gange, 21 procent har sprøjtet tre gange og kun en landmand sprøjtede fire gange, hvilket fremgår af tabellen.

- Smittetrykket fra svampesygdomme i vårbyg i sæson 2015 vurderes generelt til enten ikke at være der eller at være meget lavt. Men der er konstateret forekomst af alle de betydende svampesygdomme - nemlig meldug, bygbladplet, bygrust, ramularia og skoldplet. Der er ingen, som vurderer smittetrykket til at være højt bortset bygbladplet hos en landmand.

- Landmændene med rug vurderede, at der ikke var nogen smitte eller kun lavt smittetryk af de traditionelle svampesygdomme meldug, skoldplet, rust og bladplet. Der blev dog konstateret medium smittetryk af skoldplet og rust hos et mindre antal landmænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Højere udbytte i vinterraps

Landmændene blev i tredje og sidste runde spurgt om deres forventninger til høstudbytterne i 2015 i vinterhvede, vårbyg og vinterraps.

Ud af 209 landmænd i undersøgelse med vinterhvede forventer 52 procent, at de høster normalt, hvilket vil sige 8,25 ton pr. hektar (der er gennemsnit for undersøgelsens landmænd de seneste fem år). Men en del, nemlig 30 procent, mener, de vil høste mere, og dermed bliver det gennemsnitlige forventede udbytte i vinterhvede blandt de spurgte 8,33 ton pr. hektar. 18 procent forventer lavere udbytte - årsagen hertil er først og fremmest angreb af havrerødsot.

I vårbyg er det gennemsnitlige udbytte pr. hektar de seneste fem år 6,39 ton pr. hektar hos de spurgte landmænd, og de forventer lidt lavere udbytte i 2015, nemlig 6,32 ton pr hektar. Ud af de 197 landmænd i undersøgelsen med vårbyg, forventer 28 procent lavere udbytte i år, 47 procent forventer normalt udbytte, mens 25 procent forventer højere udbytte. Årsagen til det lidt lavere udbytte oplyses at være det kølige og temmeligt våde forår, som både besværliggjorde såningen og hæmmede væksten i vårbyggen.

I vinterraps er høstudbyttet i gennemsnit for de seneste fem år 4,27 ton pr. hektar hos de spurgte landmænd. I 2015 har de noget større forventninger, idet de regner med at høste 4,52 ton pr. hektar. Der er i alt 164 landmænd med vinterraps i undersøgelsen, hvor kun fem procent regner med at høste mindre, 22 procent regner med normal høst og hele 72 procent regner med højere udbytte.

Mindre vintersæd

Tilbagemeldingerne i undersøgelse om forventninger til kommende vintersædsarealer viser at der vil blive tilsået mindre vintersæd på bekostning af mere vårsæd til foråret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undersøgelsen viser, at arealet med vintersæd falder med 14 procent. Hovedårsagen i kornafgrøderne er store problemer med bekæmpelse af græsukrudt, hvor der er udviklet resistens i flere græsarter overfor de til rådighed værende græsmidler. Omkostningen pr. hektar ved bekæmpelse af græsukrudt er desuden meget høj i forhold til at så vårsæd, hvor der kan forventes pæne udbytter med betydeligt lavere omkostninger. Desuden betyder kravene om efterafgrøder og MFO-arealer også noget for omfanget af det mulige areal med vintersæd.

I vinterraps tage landmændene hensyn til sædskiftet, hvor der er risiko for kålbrok, og ifølge dem bliver såningen af vinterraps i store dele af landet desuden udfordret af en forventet sen høst i år.

Få ændrer såtidspunkt

Temmelig mange marker med især vinterbyg, men også vinterhvede, blev skadet af havrerødsot overført med lus i efteråret 2014. Det var især de tidligt såede marker, som blev kraftigt skadet. Nogle landmænd besluttede sig for at så om, mens andre lod markerne stå. Men hvad gør de her i 2015 med hensyn til såtidspunkt?

Det blev landmændene i undersøgelsen spurgt om, og det viser sig, at kun 21 procent vil ændre såtidspunkt som følge af risikoen for endnu et år med kraftige angreb af havrerødsot. De resterende 79 procent fortsætter med uændret såtidspunkt, men vil være meget mere opmærksom på lus i efteråret.

Mest brugte midler i 2015

Hovedprodukterne til svampebekæmpelse har i år koncentreret sig om få produkter. Flere af produkterne indeholder flere og samme aktivstoffer, og nogle produkter indeholder helt samme aktivstof. Oplysningerne fra landmændene er at produkter helst skal kunne anvendes i flere afgrøder, hvilket også afspejler sig. Samtidig har den nye regel om triazol restriktioner også påvirket landmændene og planteavlskonsulenterne til at vælge og anvende produkter med lav eller ingen triazol restriktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De fem mest brugte midler (liter i alt) på tværs af vinterhvede, vårbyg og rug i sæson 2015 blev følgende i faldende orden: Proline, Viverda, Bell, Orius/Folicur, Opus/Rubric

- De fem mest brugte midler (liter i alt) i vinterhvede i sæson 2015 blev følgende i faldende orden: Viverda, Proline, Bell, Opus/Rubric, Ceando

- De fem mest brugte midler (liter i alt) i vårbyg i sæson 2015 blev følgende i faldende orden: Proline, Orius/Folicur, Comet/Comet Pro, Prosaro, Bell

- De fem mest brugte midler (liter i alt) i rug i sæson 2015 blev følgende i faldende orden: Orius/Folicur, Proline, Prosaro, Opus/Rubric, Ceando