Mange danske landmænd ved ikke, om de er købt eller solgt. De kører med store underskud og er afhængige af, at bankerne vil hjælpe dem gennem den aktuelle krise. Men i mange tilfælde vil bankerne slet ikke tage stilling til den enkelte landmands situation.
- De vil først se, hvordan 2014 er gået, og det står jo først klart med årsrapporten i marts. Vi har hjulpet mange landmænd med at få budgettet klar til aflevering i november efter bankens ønske. Når vi spørger bankerne, hvad de bruger budgettet til i den lange periode frem til marts, så kan vi ikke rigtigt få et svar. Og det giver jo en frustration hos landmanden, at han skal vente så længe, før han ved, hvad banken siger til budgettet, siger Steen Tøttrup, som er driftsøkonomirådgiver hos Heden & Fjorden i Herning.
Han har stor forståelse for, at bankerne kan stille spørgsmålstegn ved nogle ting i budgettet og derfor gerne vil drøfte dem nærmere, men han undrer sig over, at processen skal tage så mange måneder. Ligeledes forstår han, at bankerne er nødt til at tage krisen i landbruget meget alvorligt, fordi den kan gå hen og koste dem mange penge.
- Men sidste års resultat har jo ikke noget med budgettet for 2015 at gøre. Hvad der skete i 2014, kan ingen gøre ved - det er budgettet for 2015, der er fokus på nu, siger Steen Tøttrup.
To mand med i banken
Som driftsøkonomirådgiver er han vant til at ledsage landmænd, når der skal snakkes økonomi i banken. Og den opgave er også steget i omfang i forbindelse med krisens forværring.
- Faktisk er vi oftere to rådgivere med nu, fordi der er så mange ting at holde styr på, og bankerne møder også med to mand, siger Steen Tøttrup.
Han fortæller, at første punkt på dagsordenen altid er at finkæmme budgettet for mulige besparelser.
- Nogle gange kan det godt lade sig gøre at finde besparelser, der hæver effektiviteten med for eksempel et par ører pr. svin, men det har ikke nogen større betydning. De store besparelser har landmanden jo foretaget for længst. Alligevel hører vi fra banken, at der må kunne gøres noget, og det er lidt ligesom at få en spand vand i ansigtet. Vi tager meget gerne imod ideer, men problemet i dansk landbrug er ikke noget, man løser med et knips, siger Steen Tøttrup.
Akkorder afvises
Han har noteret sig, at enkelte banker er begyndt at snakke om akkordering - altså eftergivelse af gæld - og han har også selv siddet med landmænd i banken og spurgt til muligheden.
- Det er blevet blankt afvist, og jeg har stor forståelse for problematikken. Men for nogle landmænd og deres banker er det den rigtige løsning. Der er ingen tvivl om, at man ikke bare lige får en gældseftergivelse, og sådan skal det heller ikke være. Men det kan godt ærgre mig, at der er dygtige landmænd, som måske ikke overlever krisen, fordi de har for stor gæld, siger Steen Tøttrup, som også forstår, hvis de landmænd, som selv lykkes med at kæmpe sig igennem uden hjælp, kan føle sig snydt, hvis naboen pludselig får ekstra hjælp af banken.
- Det kan godt føles surt. Men det, man skal tænke på, er, at det jo ikke ændrer noget for en selv, hvis naboen får eftergivet gæld. Alternativet er jo, at der bare kommer en anden landmand og overtager hans gård. Det kan godt virke uretfærdigt, men i nogle tilfælde er det den rigtige løsning for både landmanden og banken. Det ligger helt fast, at konkurser koster kassen for alle parter. Også for erhvervet generelt, slutter Steen Tøttrup.
