Ny analyse fra Seges sætter fokus på finanssektoren tab og i særdeleshed indtægter fra handel med landbruget. Det skriver mediet Finans.dk.

Ifølge analysen har finanssektoren har haft tab på 30 milliarder kroner og indtægter på 102 milliarder kroner fra landbruget, siden finanskrisen i 2007. Det vil sige, at landets banker og realkreditselskaber har haft et plus på 72 milliarder kroner. I Landbrug & Fødevarer mener formanden, at det er et tegn på manglende konkurrence.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den finansielle sektor er præget af mangelfuld konkurrence, og priserne er uigennemsigtige. Den enkelte landmænd kan ikke få nogen forklaring på, hvorfor banker og realkreditselskaber hæver priserne, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Første opgørelse

Ifølge Finans.dk er det første gang, at der i erhvervet bliver lavet en samlet opgørelse over de beløbet, som landbruget sender videre til finanssektoren.

- Det er rigtigt, at bidragsbetalingen og rentemarginalen er steget meget, men det er den også for boligejere og alle andre låntagere, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

- Det store flertal af landmænd er afskåret fra at skifte bank og realkreditselskab, fordi konkurrencen er sat ud af kraft. Landmændene må bare betale ved kasse et i en finansiel sektor, der har vænnet sig til et meget højt omkostningsniveau præget af høje lønninger og gyldne overenskomster, siger Martin Merrild.