Mens flere forskellige udlandske producenter tilbyder samling af baller direkte på marken med specielt indrettede samlevogne, er danske Pomi nu på banen med en samlevogn til big-, midi-, samt minibigballer.

- Stack 200 er navnet på den nye ballevogn, som vi har taget ind i produktionen, fortæller Poul Mikkelsen, indehaver af Pomi, som har specaliseret sig i håndtering af halm og wrapballer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Poul Mikkelsen, indehaver af Pomi, viser her, hvordan hele styringen er automatisk og blot aktiveres fra knappen på det enkle kørehåndtag, som kan monteres i traktorens armlæn. Foto: Morten Damsgaard.

- Vognen er udviklet af en dansk landmand og har kørt test i et par år. Vi har allerede solgt den første til udlandet, og vi mærker allerede nu en stor interesse for vognen, fortæller han.

Kapaciteten er otte baller af 120x130-typen, 12 baller af 120x90-typen samt 18 baller af 80x80-typen.

Lettere at stable

På spørgsmålet om balleantallet kan være en begræsende faktor for salg i Danmark, påpeger Poul Mikkelsen enkelheden på vognen som opvejer antal baller på vognen ad gangen:

- Ved blot at have 12 stk 120x90 baller på vognen, er vognen langt mere enkel at køre med end konkurrerende samlevogne, som tager langt flere baller ad gangen. Her bliver der ikke samme problemer med, at ballerne kan vælte, når de stables, og det betyder blandt andet, at det afhænger knap så meget af chaufføren på vognen.

rich-media-3
Pomi fortæller om stor interesse for ballevognen. Foto: Morten Damsgaard.

Fuld automatik

Vognen samler ballerne op i presserens kørselsretning, og som chauffør skal man blot aktivere vognen, når en balle skal samles op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
I marken foregår alt automatisk. Lige fra samling og stabling på vognen til information til chaufføren, når vognen er fyldt. Foto: Pomi.

- Selve opsamlingen og stabling på vognen sker helt automatik. Vognen finder endda selv ud af, når den er fuld, så det kan næsten ikke gøres lettere, siger den jyske producent af halmudstyr, mens han viser styringen af vognen.

En computer giver overblik over vognens funktioner, men i det daglige arbejde kræver det blot én knap at betjene vognen, og den kan flyttes over på traktoren armlæn i et simpelt kørehåndtag.

rich-media-6
Mens ballevognen tager otte bigballer af 120x130-størrelsen, er antallet 12 baller af den populære 120x90-størrelse bigballer. Foto: Pomi.
rich-media-7
Styringen af vognen er samlet i teknik-skabet på vognens venstre side. Foto: Morten Damsgaard.