Projektet er parat, investoren er klar med millioner af kroner, og den daglige driftsleder står også klar i kulissen. Men problemet er den kommende højspændingslinje fra Endrup i nord til Nibøl i syd, skal føres gennem Øster Gasse.Det er bærkongen fra Øster Gasse, Anders Sørensen, der har et projektet om dyrkning af medicinsk cannabis på hånden. Sidste sommer blev der åbnet for en fire år lang forsøgsperiode, hvor der er muligt at behandle med medicinsk cannabis i Danmark.Imidlertid er der usikkerhed om den kommende 400-kV-linje, som skal føres ned over Øster Gasse i et 950 meter bredt bælte. Usikkerheden består i, hvor masterne skal stå. Anders Sørensen er reelt ligeglad med, hvor tæt masterne kommer på det kommende 5000 kvadratmeter store væksthus - om det bliver øst eller vest for bygningen er mindre vigtigt. Men han kan fra Energinet, der udpeger linjeføringen, ikke få helt præcist at vide, hvor føringen skal være. Det frustrerer Anders Sørensen og ikke mindst investoren, der står klar i kulissen med et stort, tocifret millionbeløb.