Bæredygtigt Landbrug vil stævne staten
Bæredygtigt Landbrug er klar til at føre sag mod staten, politikere og Danmarks Naturfredningsforening.
De er frustrerede, desperate og vrede. De føler sig svigtede af deres bagland og af de politikere på Christiansborg, som førhen talte deres sag. De føler sig forfulgt og svinet til i medierne. De føler sig truet på deres levebrød og miskrediteret for det, som de selv betragter som et vigtigt samfundsarbejde.
Derfor har de stiftet Foreningen for Bæredygtigt Landbrug. Det skriver Altinget.dk.
Hvis de danske medlemmer af Bæredygtigt Landbrug delte kulturfællesskab med de franske bønder, ville de også vælge at køre i traktorkonvoj til Christiansborg eller hælde gylle ud på Rådhuspladsen som udtryk for deres frustration.
Men så løsslupne er de danske landmænd endnu ikke gået hen og blevet. Foreningen har valgt en anden strategi, hvor der dog under overfladen lurer et raseri, der sagtens kunne hamle op med en ilter fransk bjergbondes.
Indskrænket råderetten
- Vi er klar til at føre retssag mod staten, fastslår foreningens direktør, Vagn Lundsteen, som sammen med en sekretær er fuldtidsansat til at føre den nystartede forening i vælten.
Det er Grøn Vækst-kravet om, at landbruget skal have 37 procent efterafgrøder på deres marker, der provokerer foreningen så meget, at den kører i stilling til at føre retssag mod staten.
- Det er en indskrænkning i råderetten over landmandens jord, forklarer Vagn Lundsteen til Altinget.dk.
Men ikke kun staten kan se frem til en retssag. René La Cour Sell, direktør i Danmarks Naturfredningsforening, er allerede blevet stævnet for injurier.
Det blev han tilbage i april, efter at han i DN's medlemsblad beskrev landbruget som en teenager, der hele tiden får frivillige aftaler, og som ofte ikke overholder dem. Han skrev også, at landbruget producerer uansvarligt med stor skade på natur og miljø, og at landbruget er årsag til, at der lukkes 300-400 drikkevandboringer om året.









Kan ikke finde konen og karpen er vokset, men hun er nu nok taget til fredags banko. Ellers er jeg meget tilfreds med resultate, pudlen røg sammen men guldfiskene - men karpen er enorm, kan kun anbefale bæredygtig landbrugs råd.