Efterhånden har stort set alle bedrifter i Danmark en eller flere traktorer med autostyring monteret. Anlæggene bliver brugt til at lave lige linjer i marken - men måske er det på tide at opgradere til næste trin på præcisionslandbrugs-stigen?

Jens Christian Skov Jensen fra GeoTeam, som blandt andet importerer Trimble-anlæg i Danmark fortæller, at præcisionslandbruget næsten kan inddeles i tre trin:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Første trin er autostyring med A til B-linjer samt sektionskontrol. Andet trin kan være tildelingskort til såmaskinen og gødningssprederen, mens tredje trin kan være registreringer af udbyttevariation fra marksprøjten og udbyttemåling fra mejetærskeren, som kan danne grundlag for endnu mere præcise tildelingskort til såmaskine og gødningsspreder.

Hvad kræves?

Tildelingskort til eksempelvis såning, kræver blot en såmaskine, som kører med variabel såmængde tildeling.

- Det kan være med elektrisk- eller olieudmadning, hvor man fra kabinen har mulighed for at ændre udsædsmængden. Det kræver naturligvis, at traktorens autostyring kan snakke sammen med såmaskinen, men det kan systemerne i langt de fleste tilfælde. Hvis systemet ikke fungerer, så handler det i langt de fleste tilfælde om, at mekanikeren eller montøren ikke har forstand på at få systemerne til at snakke sammen, fortæller Jens Christian Skov Jensen.

- Hos Trimble leverer vi hele løsninger, både med autostyring og styring af redskab, så vi er sikkre på, at kommunikationen er i orden, men vi kan i langt de fleste tilfælde snakke sammen med alle autostyringsanlæg på markedet, fortæller han.

Selve tildelingskortene laves i et program til PC, som hedder FarmWorks, og herfra lægges kortene over i traktorens autostyringsanlæg, som derefter snakker sammen med eksempelvis såmaskinen eller gødningssprederen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lavt eller højt udbytte?

- Helt konkret kan landmanden arbejde med tre forskellige områder i marken: lavt udbytte, mellem og højt udbytte. Landmanden kan til at begynde med markere på marken, hvor udbyttet ligger, og derefter tegne det ind på tildelingskortene. Og så er vi allerede klar, fortæller Jens Christian Skov Jensen.

Ud fra udbyttet kan landmanden vurdere, hvor det eksempelvis vil give mening at sætte udsædsmængden op eller ned.

- Når traktor og såmaskine eksempelvis passerer en bakketop, så kan man på tildelingskortet sætte såmaskinen til at øge udsædsmængden med eksempelvis 50 procent. Tilsvarende kan man sætte udsædsmængden 40 procent ned i mængde i bunden af bakken, forklarer han.

Han fremhæver, at det samme gør sig gældende ved gødningssprederen.

- Det er de færreste der avler topudbytter i forageret og lignende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derved er det let at fortælle gødningssprederen, at man ønsker helt at stoppe med at give forageret gødning, og i stedet flytte gødningen ind i marken.

På den måde kan man bruge det dér, hvor det giver mening.

Se på udbytte variation

Trin 3 på stigen mod et velfungerende præcisionslandbrug med optimerede udbytter kan være at kigge på dataopsamling i marken.

- Her findes der flere løsninger eksempelvis droner og grøntmasse-sensorer fra sprøjten. Personligt tror jeg ikke på dronerne endnu. De skal flyve i vindstille og solrigt vejr, og netop i det vejr, har man travlt med at plantebeskytte med sprøjten, og hvem har så tid til at flyve med dronen?

- I stedet skal man udnytte de grøntmassesensorer, som i forvejen sidder på sprøjten, fremhæver Jens Christian Skov Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller, at sensorerne fra sprøjten kan bruges til meget mere end udbyttemåleren fra mejetærskeren:

- Ofte er de udbyttekort, som en mejetærsker laver, fyldt med fejl. De færreste udbytte-sensorer er ikke kaliberet korrekt, og nogle mejetærskere, har svært ved at slå registreringen fra, når skærebordet hæves.

- Sprøjten derimod kommer over marken flere gange om året og registrer en udbytte-variation på marken, og kan fortælle, hvor der vil blive høstet meget, og hvor der vil blive høstet mindre.

- Det kan give rigtig god mening ved den sidste ukrudtsbeskyttelse af vinterrapsen i det sene efterår, hvor landmanden ud fra kortene kan se, hvor på marken der vil forventes et godt udbytte, og hvor der forventes et lavt udbytte.

- Ud fra de informationer har landmanden hele vinteren til at lave tildelingskortet klar til gødningssprederen, som i marts kan tildele mere gødning til de steder på marken, hvor potentialet til et større udbytte er størst, og måske springe helt over, hvor rapsen ser ud til at give et lavt udbytte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jens Christian Skov Jensen fortæller, at cirka halvdelen af de grøntmasse-sensorer som er monteret på sprøjter i verden, sidder i Danmark.

- De er kommet sammen med sprøjten, på grund af tilskudskroner - men nu er det på tide, at vi får brugt den teknologi, som der allerede er investeret i.