Avis: Udbryderlandmænd stærkt upopulære

Politikere, forskere og flere organisationer tager afstand fra de metoder, Bæredygtigt Landbrug bruger for at erobre dagsordenen.

Stævninger, personhetz og en aggressiv retorik. Bæredygtigt Landbrug (BL) rundede i sidste uge 3.000 medlemmer blandt andet som følge af sine kontante metoder. Det skriver Berlingske Tidende.

Landmændene kritiserer den "komprommissøgende, eftergivende politik", som de mener interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer fører, og som ikke kan ændre på de politiske planer, som, BL mener, "har kæmpemæssige økonomiske konsekvenser for landbruget".

- Vi må sige fra. Før har man vendt den anden kind til. Det vil vi ikke længere, siger direktør Vagn Lundsteen til b.dk.

Med den filosofi har BL siden oprettelsen i 2009 kollideret voldsomt med blandt andre en række politikere på Christiansborg, fortæller Johs. Poulsen, der er de Radikales miljøordfører.

- De er landbrugets autonome. De skaber deres egen sandhed, og de bruger al deres tid på at bekræfte hinanden i den sandhed. Derfor ser de på verden med et tunnelsyn, som er problematisk, og som jeg godt kan forstå, at store dele af den øvrige landbrugssektor har svært ved at kapere, siger han til b.dk.

Det faglige går tabt

Den faglige diskussion går tabt i polemikken, mener også SFs miljøordfører Steen Gade.

- I et demokrati er der selvfølgelig plads til dem. Men jeg synes, de er for yderliggående, og jeg mener, det er nogle dumme og forkerte metoder. Jeg tror også, de er med til at ødelægge det for dem, der vil lave fornuftig landbrugspolitik i Danmark, siger han.

Mens miljøminister Karen Ellemann (V) har følt sig truet af organisationens adfærd og på et tidspunkt nægtede at mødes med dem, har Socialdemokraternes miljøordfører Mette Gjerskov per mail modtaget en kontant trussel om en stævning.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
jespersen
20. jul 2011 kl. 15:07

DUG - hvilken debat er lukket...?? forbi Niels vælger at bringe et link der reelt intet har med denne debat at gøre - skulle debatten så være lukket..

Tillykke DUG - nu ved vi alle på hvilket niveau du operer i en debat..

DUG
20. jul 2011 kl. 14:38

Så er den debat vist lukket Niels :-)

Niels
20. jul 2011 kl. 12:58
Henrik
20. jul 2011 kl. 08:42

@Bondekonen. Jeg er allerede i gang og har været det længe. Hovedparten af min produktion sælges direkte til slutbruger og det er jeg glad for og stolt af. Det kunne mange flere gøre. Så du kan ikke klandrer jeg for ikke at have en positiv indstilling til landbruget. Det der skaber negativitet er den konstante hårde linie, som BL udøver. Og herved er debatten så tilbage på sporet

bondekonen
19. jul 2011 kl. 23:27

"DUG. En lille med ikke ubetydeligt korrektion. JEG aner nok hvad jeg taler om. Du kan da ikke klandrer mig at du ikke aner hvad jeg taler om, især da du yderligere tillægger mig udsagn jeg ikke ikke mindes er kommet med i dette forum. Det ser nærmere ud til at du bare har kopieret en af dine mere generelle og temmeligt intetsigend og destruktive  indlæg igen med alle dine negativiteter. 

Klicher det er vist det rette ord for den form for retorik.

Udenfor emnet: Jeg sender en taknemmelig tanke til mine dansk lærer og historie lærer jeg har haft. De har virkeligt lært mig nyttige værktøjer i at læse og analysere samt vurderinger af kilder. En lige del af den gamle skole og så de nye fremstormede lærer fra 69 generationen.

DUG
19. jul 2011 kl. 20:51

Du aner simpelthen ikke hvad du taler om Bondekone - du har så travlt med alle mulige undskyldninger for ikke at landbruget skal køre ud af den samme gamle rille. Fint med mig, men så gider vi ikke høre mere på alt det brok over miljøkravene, bankerne, forbrugerne, naboerne m.fl og  at ingen forstår landbruget og hvor urimeligt de behandles. Det kunne jo også være at det er den del af landbruget som L&F og BL repræsentere som ikke forstår resten af samfundet.

 

 

 

bondekonen
19. jul 2011 kl. 16:24

@DUG. Gram slots mælk er i plastik poser! Og et lokalt. temmeligt lokal mejeri har bl.a solgt jordbær is lavet af egen fløde og jordbær fra lokal jordbæravler i bl. a Super Best i købsstaden i kønne 1l blikdåser. Mon ikke nogen kunne finde på at købe det bare pga af indpakningen? Jeg kunne - derfor landede den is i min fryser. 

Så hold op med at hælde vand ud af ørene. Kom igang med inovationen. Med den indstilling rokkes der ikke noget. Gud pokker er det svært.    

Iøvrigt så der din vares kendetegn jo også at den ikke er som de varer i tilbudsavisen, så mon køberne forventer at finde dem omtalt i tilbudsavisen med mindre butikskæden vil føre sig frem med kvalitetsvarer og dertil skal de bruge dit produkt. Prøv lige at sælge det koncept til butikkerne. Positive tanker fremmer salget. 

DUG
19. jul 2011 kl. 15:23

Det er uhyre svært at komme ind hos de store kæder, der stilles stor krav til leveringssikkerhed og at man heletiden har varer på lager hvis der bliver udsolgt - yderliger skal man betale for at vareren kommer med i tilbudsavisen, jo bedre placering jo dyre er det af få sit produkt exporneret. Det gør det næsten umuligt for små producenter at få plads. Yderliger skal de konkurrere med discountvarer, som putte i smarte emballager med flotte billeder. Så de kommer til at fremstå som kvalitet, men er det samme produkt som de billige.

Det kan altså let koste mange hundretusinde alene at få mulighed for at sælge lidt smør elle ost i den lokale føtex, men rissiko for at man får sparket hvis man ikke rammer de forventede salgstal.

 

bondekonen
19. jul 2011 kl. 14:47

Jamen Henrik du må bare igang. Du kan sagtens få din specialproduktion i butikkerne. Også i de store landsdækkende. Det kræver nok hårdt arbejde og anderledes tænkning. Ikke vanetænkning. Se blot på Rema 1000 de har da øko-mælk fra Gram slot. De 5 gårdes produkter kan også findes overalt i landet. I vores lokale supermarkeder findes der fødevare lavet af de lokale slagtere og enkelte har helt opgivet deres egen udsalgssted og koncentrerer sig helt at lave til detailledet. Årstiderne har formået at skabe et koncept med direkte levering til kunderne. Jamen jeg kan finde mange produkter fra lokal området både hvad angår råvare og også forædlingsdelen. Lige fra den helt store til den lille bi-avlers produkter.

Du må ud af din  påtagede "offerrolle". Det er hverken DC, Arla  eller andre der hindrer dig. Jeg fornemmer det er mere et spørgsmål om at turde satse. 

Tænk blot på alle de bryghuse der er skudt op. De burde da ikke have haft en chance set i lyset af de nærmest monopol Carlsberg og Tuborg havde for år tilbage.  

Find din faglig stolthed frem, din begejstring for dit fag. Koncentrer dig om de positive ting du gør rigtigt. Fortæl det til andre. Nedgør ikke konkurrenternes produkter - men fortæl forbrugerne at du gør det endnu bedre. (I sælger jo trods alt vare inden for samme produktgruppe så det er vigtigt kunder bevarer tilliden til den hejmlige produktion).

Folk der skaber begestring og udstråler gå på mod og altid har et halvfuldt glas er på vinderholdet. Jeg har i dine mange indlæg endnu ikke læst noget der viser du har denne indstilling. Var du så 100% overbevist om dine egne produkters fremstlling og kvalitet så havde du nok gå lige mere ros til dem der lavede noget lignende - men som bare ikke levede helt op til dine varer. 

Undskyld - det er som om denne debat går i mange retninger  og langt væk fra det oprindelige oplæg.

Hvis jeg endeligt skulle vende tilbage til BL. Så er det det jeg fornemmer de gør ved os medlemmer.

De giver os vorese begejstring tilbage, vores stolthed tilbage igen ved at fortælle os det er ikke så ringe det hvad I gør. De sørger så for at fortælle det vidt og bredt. Ikke ved at nedgøre den ene eller anden produktionsform i landbruget. Men ved at fortælle hvad vi alle er gode til hver på vores helt egen måde.  Det har givet os lidt af troen tilbage og lidt af håbet.

Finn Nielsen.
19. jul 2011 kl. 13:52

Henrik, undskyld jeg siger dette, men det har samme effekt at hælde vand på en gås som at diskutere med dig, dine meldinger holder ikke en meter. Jeg har selv prøvet at sælge velfærdsgrise til private, men sjovt nok var disse forbrugere alle bekendt med noteringen hos DC. Hvis noteringen var 10.40 kr, ville de absolut ikke betale mere, desuden var de ikke begejstrede for at skulle betale 350 kr. oveni til slagtning og partering, som det lokale slagtehus tog dengang. I dag skal slagteren vel have 800 kr. for dette, det vil næsten ingen betale. I vores lille by med 12000 indbyggere er både slagteriudsalg og Irma lukket p. gr. a. for få kunder i butikken. Til gengæld har vi 1 Aldi, 2 Netto, 2 Fakta , 1 Lidl, og nu også en Rema 1000, alle disse discountbutikker har næsten konstant ansøgninger hos kommunen om udvidelse p. gr. a. pladsmangel. Trenden er discount, det siges også af fremtidsforskerne, og det kan du ikke modbevise, ligesom det er forbrugerne der bestemmer, det kan du heller ikke modbevise. Er du i tvivl, så spørg de butiksejere der har måttet lukke, om forbrugerne gik efter den gode oplevelse, eller om de gik efter prisen.

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke