Ifølge Dagbladet Børsen er Søren Gade klar til at lave markante ændringer i L&F. Her er han fotograferet ved Landsskuet.

Avis: Søren Gade renser ud i L&F

I dag vil den nyudnævnte direktør Søren Gade ifølge flere kilder fremlægge en plan, som vil betyde afskedigelser og ændre markant i ledelseslaget under ham.

mbk  03.09.12 | 07:22

Den tidligere forsvarsminister Søren Gade er klar til ændre markant i organisationen Landbrug & Fødevarer, erfarer Børsen.

I første omgang udvider han direktionen fra tre til fem personer. Men samtidig mister en række lavere placerede mellemledere deres titel og cirka ti ansatte i brancheorganisation bliver afskediget.

- Det sker for at effektivisere kommunikationen med det politiske, med landmændene og med fødevarevirksomhederne, siger en centralt placeret kilde ifølge Børsen.

Søren Gade har ingen kommentarer til Børsens oplysninger. 

Relaterede artikler

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.