Tirsdag

2. september 2014

0 m/s Sydøst
Sydøst
13 °C Delvis skyet
Delvis skyet

Australsk landbrug søger gode folk

Mangel på kvalificeret arbejdskraft er den største udfordring for australsk landbrug

Peter Brooks er uddannet agrarøkonom, men har ikke rødder i landbruget. Han betragter landbruget som en forretning og har de seneste 12 år kun oplevet økonomisk vækst.


Der er ikke meget at se i markerne, da vi besøger Peter Brooks i februar måned. Høsten er i hus og kun græs- og lucernemarkerne, hvor fårene græsser efter slæt, er fortsat grønne. Udover de 400 hektar, han selv ejer, driver han 2.700 hektar. Derudover passer han mellem 3.000 og 4.000 hektar for andre landmænd og for kommunen.

Bedriften ligger nær den australske hovedstad Canberra et par hundrede kilometer vest for Sydney.

- Den største udfordring er, at vi mangler kvalificeret arbejdskraft, siger Peter Brooks.

Han byder derfor udlændinge velkomne.

- Det er svært at få kvalificerede markfolk i et område, der traditionelt har været til animalsk produktion. Derfor satser jeg på medhjælp fra udlandet. I øjeblikket er staben på tre faste medarbejdere, hvoraf én er fra Skotland og én fra England samt tre løse medarbejdere, siger han og understreger, at danskere også er velkomne.

Det kunne jo være, at en ung dansker kunne tænke sig en periode i Australien, hvor skatten kun er mellem 35 og 40 procent og leveomkostningerne overkommelige ? og så i et spændende område med både Sydney, Canberra og reelt også Melbourne samt Adelaide inden for rækkevidde i hvert fald i en forlænget weekend. Lønnen er mellem 60.000 og 80.000 australske dollar om året (mellem cirka 288.000 og 384.000 kroner).

Vand styrer alt

- Vi har maskinstationer til alt høstarbejdet. Normalt begynder vi at høste juledag, men i 2009 kom vi i gang omkring 1. december. Den tidlige høst skyldes mindre regn end sædvanligt her i et af Australiens ellers mest nedbørsrige områder. Gennemsnitsnedbøren i regionen er 700 millimeter, heraf falder de 400 millimeter normalt i vækstsæsonen. Men det blev kun til 300 millimeter sidste år, og temperaturen kom flere uger op over 40 grader, forklarer Peter Brooks.

Han vurderer, at mængden af regn er halveret i de seneste 10 år.

Peter Brooks forpagter jorden fra landmandskolleger, der har sagt farvel til produktionen af lamme- og oksekød. Jorden her på sletten, som ligger 700 meter over havet, koster typisk 125 australske dollar eller cirka 600 kroner i leje om året. Kommer der jord til salg, er prisen ? afhængig af kvalitet og beliggenhed ? mellem 3.000 og 6.000 australske dollar (14.000 - 28.000 kroner) Jorden er bedre ude vest på, men der er mere tørt.

- Det er mangel på vand, der er den produktionsbegrænsende faktor nummer ét i australsk planteavl. Her i Colburn-området mellem Sydney og Canberra nyder vi godt af de fugtige vinde fra Stillehavet, som kun ligger 70 kilometer mod øst, fortæller han og fortsætter:

- Det er også på grund af vandmangel, at vi praktiserer pløjefri dyrkning. Al jordbearbejdning medfører store tab af jordens fugtighed.

Mellem afgrøderne ryddes der op i markerne med herbicider, og kvælstof er der ingen restriktioner på i Australien.

- Vi sprøjter og gøder ikke mere end nødvendigt. Det skal jo være økonomisk bæredygtigt, fastslår australieren.

Der er GPS på alt - herunder den 28 meter brede marksprøjte. GPS?en har blandt andet betydet 10 procent besparelse på sprøjteudgifterne.

Ud over hvede, maltbyg, havre til gryn, lucerne og raps, dyrker Peter Brooks rajgræs og kløvergræs til afgræsning, hø og ensilage. Store dele af arealerne med græs kan vandes fra de store vandingsanlæg, som dækker 38 hektar i én cirkel. Det bliver til 12.000 bigballer pr. år, som sælges til kvæg- eller fåreavlere i området.

Peter Brooks passer også 180 hektar for kommunen, som primært ejer jorden for at udvande spildevand fra byens renseanlæg. Kommunen betaler også for anden gødning, mens Peter Brooks passer marken og får afgrøden for arbejdet. Høet sælges til hestefolk for 225 australske dollar (cirka 1.080 kroner) pr. ton. Gode græs- og lucernemarker kan give op til 22 ton tørstof pr. hektar.

Raps er ny i sædskiftet

- I 2009 dyrkede vi 600 hektar med raps. Udbyttet blev to ton pr. hektar til 450 australske dollar pr. ton (2.160 kroner). Hvis vi havde fået noget mere regn, burde udbyttet have ligget på tre ton, mener Peter Brooks.

Rapsen blev sået i april, hvorefter marken fra først i juni og 10 uger frem blev græsset af får ? i alt 25.000 lam, der fik en tilvækst på 250 gram om dagen. Peter Brooks købte selv nogle af lammene og tjente en skilling på at lade dem gå på rapsafgrøden, i andre situationer fik han betaling fra fåreavlere for at lægge jord og afgrøde til færdigfedningen. Fra august og fire måneder frem fik marken lov til først at blomstre, sætte frø og modne. Tidlig såning gav altså en ekstraindkomst ? og samtidig en sen blomstring i august, og derved blev risikoen for frostskader i juli måned elimineret.

I 2009 var det første gang, Peter Brooks dyrkede raps, men ikke sidste. I 2010 er der således planlagt 1.000 hektar med vinter- og vårraps, 1.000 hektar med vinterhvede, 400 hektar med maltbyg, 300 hektar med lucerne samt 400 hektar med grynhavre af den australske, meget kortstråede sort Mikita. Afgrødepriserne ligger på knap 1.000 kroner pr. ton for havren, 1.000 kr. pr. ton for hveden, og maltbyggen afregnes med knap 1.200 kr. pr. ton.

Selvom det er tilladt at dyrke GM-afgrøder i Australien, er de ikke at finde i Peter Brooks sædskifter.

- Udbuddet af GM-sorter er ikke særlig interessante, idet de ikke giver højere udbytter, men jeg er ærlig talt også lidt bekymret for naboernes holdning til GMO. Lige som alle andre steder i den vestlige verden ved forbrugerne ikke meget om GMO, men de er alligevel negative, forklarer han og understreger, at han gerne bruger for eksempel almindelige rapssorter, der er tolerante over for visse herbicider.

Mere forretningsmand end landmand

Den 38-årige Peter Brooks er uddannet agrarøkonom, men har ikke rødder i landbruget. Han er gift med finansmægler Kate, som han har fem børn med. De købte gården i fri handel, og siden er virksomheden blevet større og større.

- Vi driver en forretning, og vi har ingen ambitioner om, at børnene skal overtage ejendommen. Landbrug bør handles som alle andre virksomheder og ikke splittes op mellem børnene, siger han og fortsætter:

- Jeg tror i det hele taget, at selvejet i landbruget vil forsvinde. I de seneste 12 år har vi kun oplevet økonomisk vækst i landbruget i Australien ? vi har ikke prøvet de rigtig hårde tider. Jeg tror, landbruget godt kan blive en vækstindustri, hvis vi bare kan tiltrække gode folk til landbruget.

Læs denne artikel på dit foretrukne medie

Maskinbladet udkommer på alle platforme og medier

Maskinbladet udkommer på

  • Computer
  • Tablet
  • Smartphone
  • Print

Hent vores app til din tablet eller smartphone i App Store, Google Play eller Windows Phone Market, under navnet "Maskinbladet".

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.




Udvalgte artikler

Store forventninger til ny traktorserie

Store forventninger til ny traktorserie

29.08.14 | 11:13 |

?

Allerede på lanceringsdagen for kort tid siden i Afrika, solgte Massey Ferguson 1.000 traktorer af den helt nyudviklede 4700-serie.

Droner afprøves i kontrol af landbrug

Droner afprøves i kontrol af landbrug

29.08.14 | 11:24 |

?

En række landmænd vil i de kommende uger opleve, at NaturErhvervstyrelsens kontrol bliver noget mere højteknologisk end sædvanligt.

Fotogalleri: Farmerdag i Herning

Fotogalleri: Farmerdag i Herning

29.08.14 | 13:03 |

?

Se billeder fra Farmerdag i MCH i Herning.

Landbrugsskole fik ny traktor

Landbrugsskole fik ny traktor

29.08.14 | 08:45 |

?

Eleverne på Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg har fået nyt legetøj leveret af Sørensen og Lynggaard.

Danespo tilfreds med årsregnskab

Danespo tilfreds med årsregnskab

29.08.14 | 12:01 |

?

Danespo-koncernen fik i regnskabsåret 2013/2014 et bedre nettoresultat sammenlignet med sidste år. Dog faldt omsætningen.