Auken vil ikke være SF-formand

Miljøminister Ida Auken melder nu ud, at hun ikke stiller op til posten som SF-formand efter Villy Søvndal.

mbk  09.09.12 | 11:43

Ida Auken er ikke kandidat til formandsposten i SF. Det meddeler miljøministeren på sin Facebook-profil ifølge dr.dk.

- I løbet af det sidste halvandet døgn har jeg gjort op med mig selv, at jeg ikke er kandidat, skriver Ida Auken på sin profil og tilføjer:

- Jeg er glad for at være miljøminister. Det er et privilegeret arbejde, og miljøpolitikken er så vigtig for vores fælles fremtid, at den skal have fuld opmærksomhed. Jeg meddeler dette nu, så vi kan få fokus på de kandidater, der stiller op. Det fortjener vores parti.

Ida Auken har ellers været udråbt til at være en af de to mest oplagte kandidater til at overtage formandsposten fra Villy Søvndal. Den anden kandidat er sundhedsminister Astrid Krag.

- Villy Søvndal har sagt det helt klart: SF skal have en formand, der kan samle partiet. Det er jeg enig i. Vi er et levende parti dannet af mange strømninger, ikke et parti bygget på modsætninger, skriver Ida Auken om sin beslutning.

Relaterede artikler

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.