Lovgivningen for bæltekøretøjer i landbruget er over 50 år gammel og baserer sig på militærets pansrede mandskabsvogne, der kørte på stålbælter. Hvert år skal der gives en særlig tilladelse til ærtehøstere på gummibælter, da de overskrider kravene til dispensation.

Per Hedetoft, konsulent i Dansk Maskinhandlerforening og medlem af trafikgruppen, har igennem mange år hjulpet maskinhandlernes kunder med dispensationsansøgninger ser meget frem til at der forhåbentligt kommer en mere nutidig lovgivning for bæltekøretøjer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det giver stor usikkerhed for maskinhandlernes kunder, når der ikke er fuld klarhed over, om de køretøjer, der i dag får dispensation til kørsel på statsveje og kommuneveje, også lovligt må køre på vejene fremover, siger Per Hedetoft.

Fredag d. 29. juni var politikerne Markus Knuth (V) og Lennart Damsbo Andersen (S) inviteret til at besøge ærtefabrikken Ardo på Nordfalster og efterfølgende se en ærtehøster monteret med bælter, så de med egne øjne kunne se udfordringerne med den nuværende lov, der påvirker fødevarevirksomhedernes konkurrenceevne.

Landbrug og Fødevarer (L&F), Ardo og DM-Contractors A/S havde arrangeret dagen i samarbejde med trafikgruppen.

Fra høst til frost

Ærtehøsten skal foregå, når ærterne har en helt præcis modningsgrad, og ærtehøsterne skal derfor køre på markerne under alle vejrforhold døgnet rundt. Det kræver, at de er monteret med bælter, og at de med disse bælter lovligt kan køre fra mark til mark ad offentlig vej.

Fabrikken leverer den bedste kvalitet af ærter. Det skyldes et optimalt samarbejde mellem alle aktører. Der går således kun tre timer fra ærterne opsamles af ærtehøsteren, til de ligger frosne på lageret. Det kræver at høsten sker uden ophold og ikke forsinkes af dårlige markforhold, og at leveringen er nøje afpasset med fabrikkens kapacitet. Både vitaminer og smag bevares bedst, når hele processen klares på tre timer, fortæller Marianne Tønder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fabrikken i Orehoved på Falster beskæftiger 100 mennesker og omsætter for 441 mio. kr./år. Produktionen foregår døgnet rundt og der produceres både traditionelle og økologiske ærter. Et af de store markeder er USA, fordi danske økoprodukter har høj troværdighed.

DM- Contractors A/S i Døllefjelle udfører både såning og høstning af ærterne. De første ærter bliver normalt sået i april, mens de sidste først bliver sået lige før de første er klar til at blive høstet. Når ærterne er modne kommer høstmaskinerne på banen. Høsten foregår i døgndrift med seks høstmaskiner og to traktorer, den ene med kost og den anden med kroghejsevogn, som skal transportere de høstede ærter på marken. Der er 8 mand på hvert skiftehold. Desuden benyttes en ATV til kvalitetskontrol af arbejdet. Om eftermiddagen mellem kl. 14 ? 18, hvor risikoen for spild er højest, rengøres maskinerne lidt forskudt i forhold til fabrikken, som også holder pause for at rengøre fabrikken

Teamwork hele vejen

DM- Contractors A/S i Døllefjelle udfører både såning og høstning af ærterne. De første ærter bliver normalt sået i april, mens de sidste først bliver sået lige før de første er klar til at blive høstet. Når ærterne er modne kommer høstmaskinerne på banen. Høsten foregår i døgndrift med seks høstmaskiner og to traktorer, den ene med kost og den anden med kroghejsevogn, som skal transportere de høstede ærter på marken.

Undervejs blev der spurgt om ærtehøsterne kunne køres på blokvogn fra mark til mark. Men det vil være alt for dyrt, kaotisk og besværligt, mener Kurt Ludvigsen fra DM- Contractors A/S.

Afventer undersøgelse

Politikerne, som begge kommer fra Sydhavsøerne, lyttede interesseret til, hvorfor ærtehøsten skal foregå med bæltemontering, og de var med i maskinen og køre en tur under vejledning fra Kurt Ludvigsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politikerne gav dog ingen løfter, de afventer resultaterne fra den undersøgelse, der blev foretaget i maj. Den vil få stor betydning for bæltekøretøjernes fremtid.