Onsdag

23. juli 2014

2 m/s Nord / nordøst
Nord / nordøst
18 °C Ukendt
Ukendt

- Alle Lykkebjerg-oste laves med håndkraft. De vendes, børstes og vaskes enkeltvis i hånden på Tistrup Mejeri.

Arlas første råmælksost er klar

Efter 70 år uden større produktion af råmælksoste i Danmark er Arla nu klar med sin første af slagsen.

mbk  29.02.12 | 11:00

Arlas råmælksost er en såkaldt singlefarm ost, der er fremstillet af mælk fra én besætning. Mælken kommer fra 115 køer på den vestjyske gård Lykkebjerg, som har givet navn til osten.

Gården er udvalgt specielt til råmælksostprojektet på grund af sin meget høje mælkekvalitet.

- Vores nye råmælksost er et lille, men vigtigt bidrag til det nye nordiske køkken, og den er et vigtigt skridt i retning af at vise, at Arla også kan skabe enestående produkter, siger landedirektør i Arla Danmark, Peter Giørtz-Carlsen og fortsætter:

- I Arla ønsker vi via vores passion for mejeriprodukter og spændvidden af de mange aktiviteter og samarbejder, vi indgår i, at bidrage til en bedre madkultur og bedre madoplevelser i Danmark.

Ny butik sælger gourmetprodukterne

Ideen at lave råmælksost stammer oprindeligt fra Arlas nu 10 år lange samarbejde med nogle af Danmarks førende kokke i Unika-programmet. Kokkene efterlyste danske råmælksoste, og i 2006 satte Arla gang i arbejdet med at udvikle en sikker metode til at lave råmælksost i større omfang. Alle erfaringerne fra arbejdet har Arla løbende delt med landets øvrige mejerier, blandt andet på en række seminarer.

Lykkebjerg-råmælksosten indgår i Arla Unika-programmet, som er en serie af Arlas allerbedste mejeriprodukter og oste. Hidtil er Unika-produkterne udelukkende blevet solgt til landets gourmetrestauranter, men fra midten af april bliver produkterne tilgængelige for alle osteelskere.

Her åbner Arla nemlig en butik i Torvehallerne i København, hvor både råmælksosten og Arlas øvrige gourmetprodukter vil være i sortimentet.

Læs denne artikel på dit fortrukne medie

Maskinbladet udkommer på alle platforme og medier

Maskinbladet udkommer på

  • Computer
  • Tablet
  • Smartphone
  • Print

Hent vores app til din tablet eller smartphone i App Store, Google Play eller Windows Phone Market, under navnet "Maskinbladet".

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.