Arla har meddelt mejeriets andelshavere om prisudviklingen på mælk i december. Arlas acontopris er uændret 217,5 øre/kg, og Arla prisen er 236,8 øre/kg. Øko-tillæget er også uændret. I meddelelsen til andelshaverne skriver Arla:

Mælkeproduktionen i USA og New Zealand fortsætter med at falde, mens de nordlige dele af EU fortsat øger produktionen. Markedet påvirkes primært af det øgede udbud af mælk. Efterspørgslen er stabil, men er dog svækket af situationen i Rusland og Kina.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Markedet for mælkepulver er igen nedadgående, hvilket understreges af tre negative GDT-auktioner. Markedet for gul ost påvirkes af den øgede mælkeproduktion i Nordeuropa, og er fortsat presset.

Efter en periode med stabilisering af markedet peger pilen igen nedad. Det betyder usikre udsigter for de kommende måneder.

Mælkeprisen for januar meldes ud lige før jul.