Arlas seneste regnskab viste nedgang i både omsætning, overskud og Arlaindtjening, men alligevel kan det ende med at give lidt kroner i kassen hos de danske mælkeproducenter.
Arlas resultat 2015 til fordeling blandt ejerne blev 285 millioner euro (2,1 milliarder kroner). I overensstemmelse med vedtægter og politikker skal dette overskud fordeles mellem efterbetaling, individuel konsolidering og kollektiv konsolidering. Repræsentantskabet træffer den endelige beslutning om fordelingen på baggrund af et forslag fra bestyrelsen.
Bestyrelsen er i denne uge kommet med sit forslag. Ifølge dette skal mere end halvdelen af overskuddet, 180 millioner euro (1,343 milliarder kroner), gå direkte til ejerne som efterbetaling plus renter (128 mio. euro/955 mio. kroner) og individuel kapital (52 mio. euro/388 mio. kroner). De resterende 105 millioner euro/783 mio. kroner foreslås konsolideret som kollektiv kapital.
Forslaget er ikke i overensstemmelse med konsolideringspolitikken, da flere penge foreslås udbetalt, end hvis man havde fulgt den vedtagne politik. Formand Åke Hantoft forklarer årsagen:
- Allerede i august enedes bestyrelsen om at sigte efter en efterbetaling på dette niveau. Vi er fuldt ud klar over den vanskelige situation, vores ejere står i, og det er grunden til, at vi afviger fra repræsentantskabets konsolideringspolitik i vores forslag.
I bestyrelsens forslag er den gennemsnitlige efterbetaling inklusive renter 1 eurocent pr. kilo (1 i 2014), den gennemsnitlige individuelle konsolidering 0,42 eurocent pr. kilo (0,55 i 2014) og den gennemsnitlige kollektive konsolidering 0,84 eurocent pr. kilo (1,09 i 2014).
Hvis konsolideringspolitikken blev fulgt, ville det betyde en gennemsnitlig efterbetaling på 0,66 eurocent, individuel konsolidering på 0,53 eurocent og kollektiv konsolidering på 1,07 eurocent.
