Som huen afslører er Line Nørregaard Stenhuus Larsen (t.v.) nyudsprungen EUX Landmand, hvilket vil sige, at hun har bestået både den traditionelle landbrugsuddannelse og en gymnasial eksamen på én gang. Frederik Dyring Hasselsteen (t.h.) er tidligere student, og har efterfølgende taget landbrugsuddannelsen.

I alt har 59 elever på Dalum Landbrugsskole i år udsigt til at blive færdiguddannede landmænd. 40 har taget den traditionelle landbrugsuddannelse, mens 19 har valgt EUX Landmand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrugsskolen oplever lige nu en stigende interesse for uddannelsen EUX Landmand og kan næste år byde velkommen til 29 nye EUX-elever og 42 nye EUD-elever.