Den første fuphistorie, som Maskinbladet har modtaget, er fra Thise Mejeri.

Slut med Jerseymælk fra Thise Mejeri, lyder det i overskriften:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- EU-Domstolen i Strasbourg har i en kendelse afgjort, at Thise Mejeri skal indstille salg og markedsføring af Jerseymælk og beslægtede produkter: Jersey-Ost, Jersey Creme Fraiche m.m. Jersey-produkterne får hermed en Beskyttet Geografisk Betegnelse (BGB), som EU indførte i 1992. Domsafsigelsen indebærer, at betegnelsen "jersey" er forbeholdt mælk, ost og smør produceret på kanaløen af samme navn. Thise Mejeri har fået et halvt år til at bringe produktion og salg i overensstemmelse med den afsagte dom, skrivermejeriet i sin aprilsnar.

- Thise appellerer om støtte fra danske forbrugere, lyder det videre.

Ormetæller

Også Väderstad er på banen med en fuphistorie:

Väderstad lancerer WormCounter for nemt og enkelt at få en status på jorden. WormCounter er produceret for at hjælpe landmænd til at få et bedre overblik over indholdet af orme i deres jord. Populationen af orme måles med en radar, som også bruges til at måle f. eks. såhastighed.

- WormCounter baserer sig på teknologi, som oprindeligt blev udviklet til militært brug. Den registrer via højfrekvente bølger, der udsendes af en lille faseforskydning og kan "se" omkring tre fod ned i undergrunden, siger udvikler Crister Stark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I værste fald kan vigende population af orme føre til pakning af jorden. Ormene er en god indikator for fertiliteten i jorden; hvor regnormene trives, vil afgrøderne også trives, siger Crister Stark.

Mårangreb

Også Continental har sendt en aprilsnar ud:

- I Danmark er flere bilister også udsat for punkterede dæk forårsaget af mårbid, lyder det i en pressemeddelelse.

- De små dyr er tilsyneladende aggressive i beboelsesområder nær de store skove i Danmark, herunder i Dyrehaven på Fyn, Gribskov i Nordsjælland, Rold Skov i Himmerland samt Haderslev Skov i Sønderjylland, står der videre, inden det oplyses, at Dr. Pansa har fundet en løsning.

I andre medier

Også i andre medier har der været fuphistorier:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ekstra Bladet skriver, at Storebæltsbroen skal sælges til Goldman Sachs.

Politiken skriver, at Danmark måske alligevel skal til VM i fodbold i Brasilien.

Endelig søger Zoologisk Have en marketingschef til en taskekollektion lavet af blandt andet giraf.