A.P. Jørgensen bliver ny Full line Schäffer Agro forhandler i Ribe, eller rød forhandler som vi kalder det. Det betyder hele linjen i rød, også det store knækstyrede teleskoplæsserprogram som Schäffer i dag har, fra 3 til 11 ton.

- Vi har som importør store forventninger til A.P. Jørgensen, der er en stærk organisation i branchen. De har gode kontakter inden for landbruget, men har i høj grad også kontakt til mange af de andre kundegrupper som det bredde Schäffer produktprogram er henvendt imod, her tænker vi ikke mindst entreprenør, industri, kommune og park delen, siger Kristian Helms, som importerer Schäffer til Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har været en god oplevelse at forhandle aftalen på plads. Der er allerede bestilt de første 5 lager eller demo maskiner. Desuden har der været afholdt kursus for montører og værkfører. Vi har netop leveret den største førstegangs ordre på reservedele til en ny forhandler, da man fra A.P. Jørgensen ønsker at kunne give en optimal service på lageret ligesom salgs- og serviceafdeling er klar, siger Kristian Helms.

Kristian Helms oplyser at der netop nu oprettes gule Schäffer lagerførende forhandlere, da Schäffer gennem de sidste år har udviklet en hel gul serie der henvender sig til bygge- og anlægsbranchen samt den grønne sektor. De har en meget stor løfteevne og et særdeles godt udsyn.

Det betyder flere modeller der kan håndtere en palle fliser og flyttes på en trailer og nu er der modeller helt ned til under 2 ton og under 2 meters totalhøjde.