Antal tvangsauktioner uændret
14 landbrugsejendomme blev i august måned sendt på tvangsaktion. Det er stort set uændret i forhold til de foregående par måneder, men godt 50 procent over niveauet fra 2009, hvor der i august var 9 anmeldelser.
I maj i år toppede statistikken med 23 anmeldte tvangsauktioner på landbrugsejendomme efter 15 i april måned mod 8 og 7 i 2009. Juni og juli i år har der været anmeldt 15 tvangsauktioner i begge måneder, mens tallet for sidste år var 11 og 9.
Tallene fremgår af en opgørelse fra Danmarks Statistik, der meddeler, at der i august blev bekendtgjort i alt 384 tvangsauktioner mod 439 måneden før, når der er korrigeret for sæsonudsving. Det svarer til et fald på 13 pct.
Sammenlignet med august i fjor er det faktiske antal tvangsauktioner faldet med 3 procent.
I faktiske tal var der 397 tvangsauktioner i august i år mod 409 i august i fjor.









Kommentarer
Indsend kommentar