Anklage: Prins Joachim købte sort gødning

Bagmand i en sag om ulovlig gødningsimport hævder at have solgt gødning til prins Joachims gods, Schackenborg.

Sagen om et netværks ulovlige import af gødning til landbruget for at omgå miljølovene trækker nu tråde til prins Joachims gods, Schackenborg, skriver Politiken.

I hvert fald hævder en varetægtsfængslet forretningsmand fra Odder-området, at han siden 2006 har solgt gødning for knap 20 millioner kroner til nogle af landets største landbrug, herunder Schackenborg.

- Han har muligvis i perioden siden 2006 købt for 19,5 millioner kroner gødning med videre. Han har videresolgt det til de største landbrug i Danmark - herunder Schackenborg, står der i retsbogen, som Politiken har fået aktindsigt i.

På Schackenborg afviser man enhver forbindelse til den sigtede i sagen fra Horsens.

- Vi kender ikke den pågældende person. Al vores indkøb og handel skal være lovmedholdeligt, og vi har ikke nogen interesse i at springe over, hvor gærdet er lavest, lyder det i en udtalelse fra Schackenborg Gods til Politiken.

Advokaturchefen ved Sydøstjyllands Politi i Horsens, Jan Østergård, vil ikke udtale sig om, hvem der bliver involveret i efterforskningen af sagen.

Politiet efterforsker i øjeblikket en anden stor sag, hvor tre bagmænd fra Djursland er sigtet for ulovlig import af 15.000 ton gødning og 45 ton pesticider, der er videresolgt til 160 landmænd over hele landet.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
hubert
9. feb 2012 kl. 09:45

Jeg tror ikke at prins Jorkim skal have ansvar for hvordan hans gods bliver drevet, det må være forpagterens ansvar, og tag så lige og sætte jer ind i tingene inden i kommer med flere beskyldninger.

A
8. feb 2012 kl. 22:09

Ja, det ved jeg.. Men medierne for det nok også til at lyde være end det er! :)

jørgen
8. feb 2012 kl. 18:43

Jeg mener at vide at Schackenborgs jorde er forpagtet ud, hvis det er rigtigt, har prinsen vel ikke ansvar for hvor forpagteren får sine grovvare fra.

Bo Tobiasen
8. feb 2012 kl. 18:09

Nu er det mig bekendt ikke ulovligt at købe gødning i tyskland hvis man ellers er registreret hos plantedirektoratet og husker at indberette købet

 

Bo

jens jensen dk
8. feb 2012 kl. 18:00

 Så hellere retten end lillemor ;)

Erik Deltid
8. feb 2012 kl. 17:22

Man "retsforfølger" nok Schackenborg; det giver mange flere penge i kassen.

Selvfølgelig kan han blive retsforfulgt; det bliver bare gennem Mor Margrethe. Og alle de perfide medier - hvilket reelt er ALLE.

 

A
8. feb 2012 kl. 17:01

 Det var smart siden han ikke kan blive retsforfulgt.... 

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke