Med 240 hektar kartofler i markplanen, som i alt tæller 800 hektar, betyder en stor kapacitet meget for såningen af korn om foråret, så der kan komme fuldt fokus på kartoffelproduktionen.

Jens Blomgreen driver landbrug i nærheden af Rødding lige syd for Kongeåen, og da den ældre såmaskine, der havde gjort det godt, stod over for en udskiftning, blev der tænkt nyt. Behovet for større kapacitet og ændringer i dyrkningsmetoden førte til købet af en discsåmaskine fra Väderstad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Jens Blomgreen foran sin nye Väderstad Spirit 600C såmaskine, hvor ?C-et? står for gødningsplacering.

Forøget kapacitet

Jens Blomgreen valgte Spirit ST600C såmaskinen fra Väderstad i seks meter-versionen, der for nylig er kommet i en ny udgave. Den er udstyret med den seneste version af Väderstads iPad-baserede E-Control.

På papiret er kapaciteten sammenlignet med den gamle fire meters Rapid såmaskine forøget med 50 procent. Det holder også i praksis.

- Vi har en John Deere 7280R med 280 hestekræfter foran, og det fungerer godt fortæller Jens Blomgreen. Såmaskinen er nem at trække, uanset om der sås i dybdeharvet eller pløjet jord. Den er nem at vende rundt med, og man skal ikke længere bakke på forageren, og så finder den hurtigt sporet, fortæller han.

Arbejdshastigheden er 10,4 kilometer i timen, viser radaren, der er monteret forrest på Väderstad-såmaskinen, og som samtidig sørger for udmadningen. I praksis regner Jens Blomgreen med en effektivitet på seks til syv hektar i timen.

Tankkapacitet på 5.000 liter er fordelt med gødning og såsæd, og rækker til 10 til 12 hektar, og dermed skal der bruges langt mindre tid til påfyldninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inden såningen er marken dybdeharvet og har fået tilført 35 ton gylle pr. hektar. Dybdeharvningen foregår med en fem meter Väderstad Opus dybdeharve i 30 centimers dybde for at bryde den gamle pløjesål. Resten klarer Spirit-såmaskinen i form af nivellering, bearbejdning af såbedet, pakning, såning og efterpakning i én overkørsel.

De store, brede pakkerhjul giver en god og ensartet komprimering af såbedet på de lette jorde.

rich-media-4
Hos Jens Bolmgreen er man gået over til reduceret jordbearbejdning, hvor en Väderstad Opus-harve også indgår i maskinparken.

Lovende resultater

Jens Blomgreen fremhæver det fine og jævne såbed, som Spirit'en laver, og fremspiringen er meget ensartet, siger han med reference til de første marker, der blev tilsået. Den holder en meget konstant sådybde, sammenlignet med den gamle Rapid såmaskine, hvor dybden havde en tendens til at variere afhængigt af fyldningsgraden i tankene. Og så sparer han tid.

- Jeg sparer en del tid, dels på grund af den større kapacitet og stærkere mekanik, men også med softwaren, som gør det nemt indstille og betjene den under såningen.

- Med mere jord og samme antal medarbejdere er en stor kapacitet under såningen meget vigtig for os, så vi kan få tid til at lægge kartoflerne, og det har vi fået, siger Jens Blomgreen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-6
Jens Blomgreen er begejstret for iPad-betjeningen, der er enkel og overskuelig.

Mindre bearbejdning

Tidligere pløjede han al jorden men er nu ved at gå over til reduceret jordbearbejdning, hvor han sprøjter arealet i efteråret og lader det ligge til foråret, hvor marken dybdeharves en enkelt gang inden såningen. Dog pløjer han, hvis jorden er våd, og der er behov for udtørring. Den ændrede dyrkningsmetode gav anledning til nytænkning i forhold til såmaskinen.

Let overvågning

Al overvågning og indstilling af såmaskinen sker fra en tablet i førerkabinen

På skærmen viser Jens Blomgreen, hvor nemt det er at justere forredskabet, såskærene, efterharven, sektionsaflukning eller for den sags skyld, hvordan udmadningen reguleres op eller ned med eksempelvis fem procent. Alt styres og registreres online, men på ét punkt stoler Jens ikke 100 procent på den digitale verden, selv om han er imponeret over softwaren, der bare virker. Placeringen af kørespor noterer han også med papir og blyant, selv om såmaskinen klarer det helt automatisk.

rich-media-7
Jens Blomgreen konstaterer, at fremspiringen er meget ensartet efter Väderstad Spirit.

Automatisk skærtryk

- Der kan spares op til fem procent på korn og gødning med den halve maskinaflukning i forbindelse med blandt andet kiler, fortæller Søren Thomasen, Väderstad-produktchef hos Semler Agro.

Kornet sås i tre til fire centimeters dybde med 12,5 centimeter rækkeafstand. Gødningen lægges sammen med kornet, men placeres lidt under kornet. En ensartet sådybde er vigtig, og derfor lægger Jens Blomgreen vægt på, at såmaskinen er udstyret med dobbelte skiveskær og gummitrykhjul til pakning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Specielt, når vi kun bruger dybdeharvning, er det nødvendigt, at såmaskinen kan trykke ordentligt igennem, fortæller han.

- Den er udstyret med aktiv styring af såskæret, og sensorer registrerer øjeblikkeligt, når konturer og trykket på såskærerne ændrer sig, og så kompenserer hydraulikken automatisk, så der holdes et konstant såskærstryk og dermed den samme sådybde, forklarer Søren Thomasen.

Nemmere foragre

Forageren sås til sidst, og med den gamle såmaskine gav det problemer med den sammenkørte jord. Normalt skulle Jens Blomgreen harve en ekstra gang på forageren.

- Jeg sparer en del tid på foragrene, fordi den nye såmaskine har en så effektiv bearbejdning af såbedet og et så stort skærtryk, at jeg sparer en arbejdsgang, siger Jens Blomgreen

På meget vanskelige foragre kører han en ekstra gang med Spirit'en som dybdeharve inden såningen, men det sparer stadig tid, fordi han slipper for at skulle hjem og hente harven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-10
Den seks meter spirit trækkes let af en 280 hestekræfter traktor.

Smarte detaljer

Ejerglæden skinner tydeligt igennem hos Jens Blomgreen. Blandt andet, da han fortæller om presenningen over tanken til korn og gødning, der smart rulles til side, så han kan fylde den fra begge sider, eller når han demonstrerer, hvordan hydraulikken pakker såmaskinen sammen til den kompakte transporttilstand. Sammen med såmaskinens lave tyngdepunkt giver det en sikker kørsel på vejene, også med fyldte tanke, konstaterer han.

Digitalt kan han godt se perspektiverne i at arbejde med graduerede markkort, der automatisk kan styre udmadningen af korn og gødning på den Isobus-styrede såmaskine.mod