Det er mandag morgen på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Klokken er 07.15, og jeg vågner sammen med mine medstuderende på Global Organic Farmer-uddannelsen op til endnu en uge med undervisning i det syddjurske. De foregående 10 uger siden studiestarten i august er gået med grundforløbet, som vi nu alle sammen er igennem ? et meget bredt og kompakt forløb med discipliner som husdyrkendskab, plantelære, traktorkørsel og global fødevareproduktion. Forløbet, der har til formål at give os alle den mest basale viden om landbrugsfaget, blev afsluttet med en eksamen og efterfølgende en velfortjent efterårsferie.

Global Organic Farmer-uddannelsen er bygget op omkring den traditionelle landbrugsuddannelse, man kender fra andre landbrugsskoler med tilføjelsen af et HG-business-forløb, som vi begynder på nu, og som har fokus på afsætning af egne varer samt et obligatorisk praktikforløb i Tanzania. Hele uddannelsen foregår på engelsk, da uddannelsen er åben for elever fra hele Europa, og praktikperioder i udlandet er obligatorisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En sådan anderledes landbrugsuddannelse tiltrækker naturligvis også andre end den gennemsnitlige bondeknægt, og ved morgenbordet i spisesalen er jeg omgivet af vidt forskellige mennesker, der adskiller sig fra mange andre landbrugselever på en række punkter. For det første har vi alle en studentereksamen - nogle har endda hele eller halve videregående uddannelser oveni, hvilket er med til at trække gennemsnitsalderen opad. Kønsfordelingen er også modsat af de traditionelle landbrugsuddannelser, idet størstedelen er kvinder. En del af eleverne kommer fra udlandet, og størstedelen er fra byen uden skyggen af erfaring med landbrugserhvervet.

Vejen (tilbage) til landet

På dette punkt adskiller jeg mig fra de fleste andre på uddannelsen, idet jeg selv er født og opvokset på landet med landbrug som en stor interesse. Til gengæld valgte jeg i første omgang en anden vej, idet jeg sidste år startede på Statskundskab på Københavns Universitet, da jeg har et ønske om at arbejde politisk med landbrug. I den forbindelse nåede jeg dog frem til, at det bedste grundlag for at arbejde med de store perspektiver er at kende virkeligheden så godt som muligt - hvilket jeg arbejder med nu her på Kalø. Herefter planlægger jeg at læse Naturressourcer og senere Agronomi eller Jordbrugsøkonomi - under alle omstændigheder vil jeg gerne arbejde med landbrug i et større perspektiv.

Som ny, ung landbrugselev bliver man af og til spurgt om, hvordan man har det med, at så mange elever kommer fra byen - helt grønne og uden erfaring eller begreb om de eksisterende rammer og institutioner i landbruget. De kommer med deres idealer og idéer om, hvor de mener, landbruget skal bevæge sig hen. Svaret er, at jeg synes, det er fantastisk. Her kommer der nogen med en hel ren tavle, der stiller spørgsmålstegn ved tingene og ikke blot accepterer, at "sådan er det bare". Der skal naturligvis findes en balance mellem kritik og forståelse af de etablerede systemer. Jeg mener, at de systemer, der eksisterer i dag, er kommet af en årsag. Men det betyder naturligvis ikke, at vi ikke kan ændre på tingene, hvis vi ønsker det.

I Agro, der udkommer fredag den 9. december kan du læse resten af artiklen og få svar på dette:

- Et andet udbredt spørgsmål er, hvorfor vi som unge mennesker giver os i kast med et erhverv, der er i en af sine vel nok værste kriser i nyere tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men allerede nu kan du læse artiklen ved at klikke her:

Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.

Ikkeabonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.

Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller telefon 76 20 79 70.