I de naturskønne omgivelser nær Randers dyrker Max Vad omkring 20 hektar, og det har han gjort i 27 år.
Han er fritidslandmand, og han har i flere år indleveret sine afgrøder til DLG, men det er slut nu. Det skyldes en række oplevelser i høsten sidste år, hvor Max Vad følte sig trådt på af DLG. Du kan læse mere om Max Vads høstoplevelser med DLG i faktaboksen, der er tilknyttet denne artikel.
Disse oplevelser satte en masse tanker i gang hos Max Vad:
- Hvordan kan vi som landmænd være sikre på, at vi får en fair behandling, når vi indleverer vores afgrøder til andelsselskaberne, og hvilke klagemuligheder har vi, når det går galt, spørger Max Vad.
På markerne omkring huset dyrker Max Vad blandt andet havre, byg og rug, og i år må han altså på udkig efter en ny aftager, da han ikke længere tør indlevere sine afgrøder til DLG.
- Jeg er godt nok kun hobbylandmand, så jeg er ikke afhængig af indtægterne fra mit landbrug. For mig handler min konflikt med DLG ikke om pengene, men mere om principperne. Det kan virkelig være dyrt for professionelle landmænd, hvis de ikke kan stole på deres andelsselskab, siger Max Vad og fortsætter:
- Jeg håber, at mine oplevelser med DLG kan være med til at sætte fokus på problemet, så vi landmænd kan få bedre løsninger fremad. Jeg ved godt, at DLG nok ikke er enige i min opfattelse af tingene, og det behøver de heller ikke at være. Jeg ønsker bare, at landmænd har en sikkerhed for at blive behandlet korrekt.
Uafhængige prøver
Når høsten først er i gang, er der travlhed på landet og hos grovvareselskaberne. Der er nu årets indtjening skal i hus, og Max Vad har en idé til, hvordan man undgår tvister med andelsselskaberne i fremtiden:
- Det er ikke realistisk, at landmanden selv kan nå at udtage prøver af alle sine afgrøder, og derfor er han fuldstændig magtesløs overfor hvad andelsselskabet siger. Landmanden har ingen muligheder for at bevise, at andelsselskaberne tager fejl. Derfor foreslår jeg, at andelsselskaberne hyrer en uafhængig enhed til at tage prøverne. Jeg ved godt, at det vil koste på afregningsprisen, men det er det værd, siger Max Vad.
I dag tager andelsselskaberne naturligvis prøver af afgrøderne, som ligger til grund for afregningen. Den model fungerer dog ikke, hvis man spørger Max Vad:
- Jo lavere pris andelsvirksomhederne giver for råvarerne, jo højere overskud kan de præstere. Derfor burde det være ude af andelsselskabernes hænder at tage prøverne.
Grundtanken er væk
I år vil Max Vad forsøge at sælge sine afgrøder til lokale svineproducenter, så de kan bruges til foder. Men det ærgrer ham.
- I virkeligheden blev andelsbevægelsen jo startet, så landmænd kunne gøre tingene fælles til alles bedste, og så man ikke skulle gå og handle indbyrdes. Men som jeg oplever det, så er den grundtanke forsvundet, siger han og fortsætter:
- Andelsselskaberne sidder i dag på store pengetanke, og vi har netop været gennem en af landbrugets værste kriser. Det hænger ikke sammen, at efterbetalingerne og priserne er så lave, fordi andelsselskaberne har lavet fejlslagne investeringer i udlandet og i maskinproducenter.
Mens mange landmænd har knækket halsen under krisen, har andelsselskaberne meldt om flotte overskud i perioden. Det falder bestemt ikke i god jord hos Max Vad:
- I virkeligheden burde der ikke være noget, der hedder overskud i en andelsvirksomhed. De penge skal tilbage til andelshaverne - altså landmændene, siger han.
