Stigende globale kødpriser vil redde de danske svineproducenter, mener analytiker.

Analytiker: Dyster svineprognose er helt ude i hampen

Videncenter for Svineproduktions nye prognose for de kommende års resultater for svineproducenterne er alt for negativ, mener direktør for Agrocom.

Det kommer slet ikke til at gå så galt for de danske svineproducenter, som Videncenter for Svineproduktion (VSP) har varslet, hvis man spørger direktør for analyse- og rådgivningsvirksomheden Agrocom, Palle Jacobsen. 

Den nye prognose har nedjusteret forventningerne til 2010 og 2011, så resultatet i år ville blive et underskud på 47 kroner pr. gris og næste år minus 125 kroner pr. gris.

- Det er helt ude i hampen, siger Palle Jacobsen.

- Hvem skal finansiere et tab på 3,5 milliarder? Så lukker svineproduktionen da, siger Palle Jacobsen, der dog ikke tror på det udfald.

- Når du står nede i supermarkedet og flæskestegen er for dyr, så tænker du da ikke: 'Jamen så køber jeg bare radisser i stedet' - nej, du betaler noget mere for din flæskesteg, siger han.

Glemte prisudsving

Prognosen fra VSP tager ifølge Palle Jacobsen ikke hensyn til, at de globale kødpriser er stigende.

- De (VSP, red.) har bare kigget på, hvordan priserne er nu og taget en lineal til at måle, hvordan det bliver i fremtiden. Lige nu er kødpriserne i USA tårnhøje, og priserne herhjemme vil uundgåeligt følge med, siger han.

- Det vil gå med svinepriserne, lige som det gik med kornpriserne. I 2009 troede man også, at det ville gå helt galt for planteavlerne, og hvordan er det gået? Prisen er steget og steget, forklarer han.

Han forventer, at svineproducenterne kan se frem til rekordhøje svinepriser i 2011.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Anonymous
28. sep 2010 kl. 17:51

140 år med svine produktion i dk. er måske nok. 

peter thomsen
28. sep 2010 kl. 07:26

det lyder fint palle men du har også meget svært ved at holde det du lover på agrocom.

Anonymous
16. sep 2010 kl. 22:46

Kan de svinestalde ikke få lov til at stå tomme hvert efterår, de sidste flere år er DBet skabt fra jan til aug. og der er ingen der har tid til at passe grise lige nu.

Søren Ilsøe
16. sep 2010 kl. 19:12

Husk det! Vent to år og lad dem så stå til ansvar!

Har de taget alvorligt fejl, så skal de hånes totalt og så må der jo kunne fyres nogle hoveder.

 

Anonymous
16. sep 2010 kl. 15:12

Hvordan f.... skal vi holde modet oppe, når vores egne folk kommer med sådan en melding. Nu har vi de sidste 3 år hørt på at om et halvt eller senest et helt år for vi et ordentligt bytteforhold, og nu strammer de skruen og smider guleroden endnu længere frem.  Suk   Hvis VSP mener noget med deres melding går jeg ud fra de er startet på den helt store fyringsrunde, da det her kommer til og koste bedrifter. Færre bedrifter = færre rådgivere færre slagterier færre foderstoffer ect ect, det er bare at komme igang.

Anonymous
16. sep 2010 kl. 09:22

Har det slet ikke noget at gøre, med hvormeget svinekød der bliver produceret?

15. sep 2010 kl. 22:39

 

Rart at der også er nogen der er lidt positive. Men håber da DC er på dupper

Slagtesvineproducenten
15. sep 2010 kl. 17:07

Tak til Agrocom for opfølgningen.

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke