Den tunge, sjællandske jord var ingen match for de amerikanske bøffer. Foto: Case IH Nordic & Baltic.

Amerikansk muskelbundt er typegodkendt

Case IH Steiger 450 må nu køre lovligt på de danske veje - typegodkendelsen er i hus

jf  24.10.12 | 11:40

Netop nu er en typegodkendt Steiger 450 på vej rundt i Danmark for at lade landmænd prøve kræfter med det tunge efterårsarbejde. Typegodkendelsen betyder, at den store traktor på 450 hestekræfter må køre lovligt på offentligt vej. Det oplyser importøren, Case IH Nordic & Baltic.

Demoturen begyndte for få uger siden på Sjælland, hvor den første opgave var med en 12-furet plov, hvor man normalt vil køre on-land med denne type traktor og plov.

Men da denne plov er fremstillet til almindelig furepløjning, blev de store 900/60x42 hjul på Steigeren kørt nede i furen og leverede ifølge produktspecialist Torben Nielsen fra Case IH et overraskende godt resultat.

- Der er ingen tvivl om, at flere kunder fremover vil vælge denne type traktor til at løse de tunge opgaver, siger Torben Nielsen og tilføjer:

- Flere kunder begynder at opleve forøget reparationsomkostninger til "mærkelige", små ting på traktorer over 300 hestekræfter. Noget kunne tyde på, at den øvre grænse for, hvor store "traditionelle" traktorer kan blive, er ved at være nået.

Torben Nielsen har talt med de interesserede, der har prøvet Steigeren, og har fået en god respons.

- De roser alle komforten i kabine og det gode udsyn. Desuden har brugerne været begejstrede for den brændstofbesparende Powershift-transmission, fortæller han. 

I de kommende måneder vil Steiger-traktoren blive vist i Danmark hos de Case IH-forhandlere, der har interesserede kunder, oplyser Case IH Nordic & Baltic.

PowerGear bragte en test af Case IH Steiger 450 i januar 2011. 

Læs testen her.

Se tv-indslag her.

Relaterede artikler

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.