Som vi tidligere har skrevet, er Vogel & Noot i alvorlige økonomiske vanskeligheder, og nu skriver Agrarheute, at tyske Amazone har opkøbt plovprogrammet fra den nødlidende konkurrent.

Amazone har, som mange er det bekendt, udviklet den liftophængte Cayron plov med 5 & 6 furer. Med overtagelsen af Vogel & Noot har Amazone nu fuldendt plovprogrammet således, at der nu også er både halvbugserede og kærreplove med i programmet.

Amazone vil således også overtage reservedels- og sliddelsforsyningen til eksisterende Vogle & Noot kunder gennem deres distributionsnet.

Med dette indkøb er Amazone Group nu repræsenteret med fem produktionslokaliteter i Tyskland, Frankrig og Rusland samt nu yderlige en i Sydøsteuropa, hvor Vogel & Noot fabrikken er placeret i den Ungarske by Mosonmagyaróvár tæt på grænsen indtil Østrig.