Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Der er altid noget galt, når jeg kommer ind ad døren

Af Joan Jensen - 7. okt. 2018 KL. 05:00

Stress kan føre til deroute i livet med blandt andet misbrug og angst til følge. Det viser forskningen på papiret, og det oplever socialkonsulent Bente Bendix i den virkelige verden. Hun er tilknyttet en håndfuld landboforeninger, som yder stressrådgivning og akut krisehjælp til landmænd med ondt i livet.

Optimalt set ville Bente Bendix blive smuglet ind og ud ad bagdøren, så ingen opdager, at hun har været på besøg. Det kan lyde som en lummer affære, men det er det langt fra.

- Jeg møder mange landmænd, som er stressede. Det kan være, fordi de arbejder for meget, men også ting de ikke har indflydelse på, kan give stress - som for eksempel tørken i år eller dårlige svinepriser. Jeg ser desværre, at stress kan udvikle sig til skilsmisse, alkoholmisbrug, depressioner, angst og mange andre alvorlige ting, hvis der ikke bliver taget hånd om det i tide, fortæller Bente Bendix, der er uddannet både sygeplejerske og socialrådgiver.

citat startcitat start

For mange er det flovt at tale om stress og sygdom. Landmænd er af den støbning, at deres landbrug er deres livsværk. De brænder så meget for det.

- Bente Bendix, socialkonsulent.

citat slutcitat slut

Vedholdende folkefærd

Landbruget er et stolt, men også risikobetonet erhverv i Danmark. Statistikken for fysiske ulykker i branchen taler sit tydelige sprog. I 2012 blev der anmeldt 815 arbejdsulykker inden for landbrug, skovbrug og fiskeri til Arbejdstilsynet, som grupperer erhvervene på den måde i statistikken. I 2017 var tallet steget med knap 20 procent til 972 ulykker. Antallet af ulykker med døden til følge ligger dog stabilt i perioden på syv i gennemsnit pr. år.

Statistikken for sygdom, som ikke er fysisk betonet, skal man til gengæld kigge langt efter. Der findes ifølge Bente Bendix ingen officielle tal for, hvor mange landmænd der lider af stress eller det, der er værre. En af grundene er muligvis, at det er et svært emne at tale om - mange går og putter med det, hvis de ikke har det godt, fortæller hun.

- For mange er det flovt at tale om stress og sygdom. Landmænd er af den støbning, at deres landbrug er deres livsværk. De brænder så meget for det. Hvis de ikke kan få medarbejdere, så klarer de det hele selv. De er pligtopfyldende, ærekære, arbejdsomme, vedholdende - ja, jeg tror faktisk, at de er det mest vedholdende folkefærd, man kan finde. De kan ikke lide at erkende, hvis det ikke går godt, siger hun.

Ser med gru mod 2019

Bente Bendix er blandt andet tilknyttet Seges, der driver en hotline for landmænd. Telefonen er åben hver formiddag fra klokken 9 til 12, og her kan man få akut kriserådgivning over telefon og senere et besøg af Bente Bendix eller en af hendes kolleger. Hotlinen blev etableret i 2012 efter nogle barske kriseår, hvor mange danske landmænd stod overfor konkurs, tvangsauktion og økonomisk nedtur. Bodil Irene Jensen er specialkonsulent hos Seges og projektleder på Landbrugets Krisehjælp, der er en fælles betegnelse for hotlinen, socialrådgivning og erfa-grupper.

- Hotlinen blev oprettet, fordi der var et stort behov dengang i 2012, og vi havde rigtig mange landmænd, som ringede ind for at få hjælp. Siden da er antallet af opkald faldet, men vi formoder, at det vil stige igen henover efteråret og i 2019 - som konsekvens af tørken. Vores cheføkonom Klaus Kaiser forudser, at der næste år vil komme mellem 150 og 200 konkurser i landbruget - og lige så mange tvangsauktioner på grund af netop tørken i år, fortæller Bodil Irene Jensen.

- Generelt har landmænd en god psyke, fordi de arbejder i et erhverv, hvor afregningspriserne kører op og ned. Men der er grænser for, hvor meget man kan klare, tilføjer hun.

Konkret handlingsplan

En simpel samtale er Bente Bendix' vigtigste redskab, når hun tager ud for at rådgive landmænd. Og snakken foregår altid i velkendte rammer.

- Jeg aftaler altid møderne på landmandens hjemmebane, hvor han er tryg og mest afslappet. Og så vil jeg gerne se de forhold, han lever under. Det er med til at give mig en forståelse for hans situation, fortæller Bente Bendix og forklarer seancen:

- Vi sætter os ved køkkenbordet, og tit er ægtefællen også med. Vi får en stille og rolig snak om, hvad der udfordrer landmanden i hverdagen - det kan være stress, fysisk sygdom, økonomi, parforhold, konflikter med børnene - ja, det kan være mange ting. Snakken tager halvanden til to timer. Inden vi skilles igen, laver vi sammen en plan for, hvordan landmanden kan komme videre - konkret kan det være, hvem han skal have ringet til, eller måske har han brug for at ansætte flere folk. Det kan også være en decideret stressbehandling, han har brug for at komme i gang med, forklarer Bente Bendix, der følger op på planen i løbet af de følgende uger.

- Nogle gange kommer jeg på besøg tre gange inden for en måned, andre landmænd har jeg blot kontakt med et par gange i alt, mens der er nogle, jeg holder kontakten med i et par år. Det er meget individuelt, hvad den enkelte landmand har behov for, supplerer hun.

Ægtefællen tager affære

Selvom Bente Bendix oplever, at sygdom er et tabubelagt emne hos danske landmænd, så er hendes erfaring også, at når først landmanden har erkendt, at han ikke har det godt, så er der ikke langt fra tanke til handling.

- Landmænd er blevet bedre til at sige, hvis noget er galt. Jeg tror blandt andet, at det skyldes, at landboforeninger og landbrugscentrene har fået socialkonsulenter, og at landmændene er blevet gjort opmærksomme på vores eksistens. Jeg oplever, at når først landmænd har ringet til mig, så er de villige til at få hjælp og blive rådgivet, så de kan komme ud af deres krise og videre med livet, fortæller Bente Bendix, der også ofte bliver kontaktet af bekymrede ægtefæller.

- Jeg har en del ægtefæller, der ringer til mig, fordi de kan se, at deres mænd er slidte og svære at få i tale. Der er mange følelser i det, og landmænd er ikke altid glade for at tale om problemer med den, de har allernærmest.

De forløsende tårer

Sagt med et smil fortæller Bente Bendix, at der altid er noget galt, når hun kommer ind ad døren. Det er en præmis for hendes job. Men når hun går ud ad døren igen, er det altid med ros fra både landmanden og ægtefællen.

- Nogle ægtefæller siger til mig, at det var godt, at jeg kom, for ellers ville de ikke få snakket med deres mænd om tingene, siger Bente Bendix og runder af:

- Stress kan ramme hele vejen rundt. Jeg møder både landmænd med store brug og 2000 køer - og den lille landmand med 40 hektar jord. Uanset brugets og udfordringernes størrelse er det sundt at tale om tingene, og der kommer tit mange tårer på bordet. Men det kan give en forløsning at græde - at få sat ord på nogle ting. Og det er helt ok.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame