Et nyt soanlæg med plads til 750 løsgående diegivende søer blev i juni indviet hos Ole og Sanne Mathiasen i Braulstrup ved Suldrup.

Bag stod Gråkjær Staldbyg, og på rådgivningssiden har LandboNord været en vigtig medspiller.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er jo en stor drøm, som går i opfyldelse; en vi har kæmpet for i mange år. Det er vores fremtid, et led i vores generationsskifte, som vi blev nødt til at lave, siger Ole Mathiasen, der har overtaget gården fra sin far Bent Mathiasen.

For at få projektet til at lykkes er der søgt tilskud til byggeriet, fortæller miljøchef hos LandboNord Allan K. Olesen.

- Det er fantastisk, at en familie som Mathiasen vil et byggeri som dette. Vi har været med til at sikre et tilskud på 3,8 millioner kroner, og jeg mener, det er afgørende, at politikerne fortsat bakker op om det. Det er der et stort potentiale i, siger han.

Fremtidssikring

Ideen til soanlægget kom på en studietur til Norge.

Her så de flere farestier med løsgående søer, så da familien Mathiasen kom hjem, var de ikke i tvivl om, at det var den rigtige vej at gå.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det på trods af, at konceptet aldrig har været afprøvet i Danmark eller i så stor en skala.

- Jeg føler, at jeg fremtidssikrer min bedrift ved at gøre det her. Vi har bygget de ekstra kvadratmeter - frem for at lave en traditionel faresti. Når vi gør det, så har vi kvadratmetrene, hvis der kommer nogle nye krav om 10 år, siger Ole Mathiasen.