Det er selvfølgelig stærkt individuelt, hvilken duft, der tilfredsstiller næseborene mest. Nogle elsker duften af benzin og friskbrygget kaffe. For andre er det ristet brød og bacon. Men de store vindere i duftenes kamp er nyslået græs og hjemmebagt brød.

For danskerne vil langt hellere snuse til naturlige dufte end kunstige. Duften af nybagt brød tiltrækker os mere end parfume. Også kaffe og nyslået græs er blandt vores yndlingsdufte. Det viser en stor undersøgelse med over 1.000 deltagere, som Søndagsavisen.dk omtaler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Seks ud af 10 danskere mener, at duften af nybagt brød er en af de bedste dufte, mens under 10 procent synes det samme om parfume. Vi vil altså hellere have kildet næseborene af kaffe og nyslået græs end parfume. I Danmark bager mange mennesker selv. Desuden er Danmark en nation af kaffedrikkere, så den duft vokser næsten alle småbørn op med. Og de indbydende græsplæner hjemme, i parker og på sportsanlæg er også en del af danskernes hverdag.

Efter friskbagt brød og friskbrygget kaffe ligger blomster, nyslået græs og duften af havet i top fem på danskernes favoritliste.

I England har man lavet tilsvarende undersøgelser over de mest populære dufte. Her kommer duften af nyslået græs helt til tops på top ti listen.

Det menes, at dufte associeres positivt med gode minder fra ens hjem og fra ens barndom og opvækst. Faktisk begynder vi allerede at udvikle lugtesansen, inden vi fødes.

 Hos DLF-Trifolium hilser man det selvfølgelig med glæde, at græs rangerer så højt:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når vi slår græsplænen, udskilles en række letfordampelige stoffer fra græsstråenes snitflader. Græssets sammensætning har indflydelse på de dufttoner, som man registrerer, siger græsforædler Niels Roulund fra DLF-Trifolium.